Vegetarer tager kommuner og regioner i retten: »Kan ikke være rigtigt, at syge borgere skal spises af med en banan«

1.300 borgere støtter søgsmålet mod to kommuner og to regioner, som vil gøre op med det, som veganere og vegetarer opfatter som forskelsbehandling i det offentlige. Sagens advokat vurderer, at søgsmålet er vigtigt i forhold til at få fastslået, om – og i hvilket omfang – det offentlige rent juridisk har pligt til at tilbyde alternativer til en kost med kød.

Artiklens øverste billede
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening. Foto: Peder Bjerring

Er det et udtryk for forskelsbehandling, når hospitaler, daginstitutioner og andre offentlige køkkener undlader at tilbyde vegetarer og veganere et reelt alternativ til den konventionelle mad med kød og andre animalske produkter?

Ja, mener Dansk Vegetarisk Forening, som har stævnet to kommuner og to regioner – Jammerbugt Kommune, Københavns Kommune, Region Sjælland og Region Hovedstaden – for forskelsbehandling.

Alle fire sager handler om borgere, der lever vegetarisk eller vegansk, men som har mødt store udfordringer i de offentlige køkkener.

Det kan ikke være rigtigt, at syge borgere skal spises af med en banan«, et stykke rugbrød eller en grøn salat til aftensmad, eller at en fødende kvinde skal tage sin egen mad med på hospitalet.

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Alle har de tilfælles, at de føler sig forskelsbehandlet på hospitaler og i daginstitutioner, i det de ikke har haft et reelt alternativ til måltiderne med animalske produkter.

»Vi ville ønske, at det ikke var nødvendigt at gå rettens vej for at sikre veganere og vegetarers ret til at spise måltider uden animalske produkter,« siger Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Men der er desværre en udbredt forskelsbehandling af familier og borgere, der ønsker nærende, plantebaserede måltider – også når de er indlagt på danske hospitaler, i psykiatrien, på plejehjem, og når de sender deres børn afsted i daginstitution. Derfor må vi nu prøve spørgsmålet ved domstolene.«

Principiel sag

Af stævningerne fremgår det, at: »når offentlige institutioner såsom hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervisningsinstitutioner, fængsler mv., er ansvarlige for og enten finansierer eller opkræver betaling for at levere måltider til borgere, så er det helt afgørende, at det offentlige ikke forskelsbehandler borgerne, f.eks. på grund af deres overbevisning.«

I alle fire sager, som skal prøves ved domstolene, er det Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 og diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, som er omdrejningspunktet i sagerne.

Justitsministeriet har tidligere anslået, at spørgsmålet kan være omfattet af førnævnte artikel 9, men at »spørgsmålet om, hvorvidt EMRK artikel 9 indebærer en positiv forpligtelse til at sikre, at personer kan få serveret vegetariske og/eller veganske måltider på offentlige institutioner, vurderes at bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.«

Det bliver advokat Dorthe Kynde Nielsen, som er partner i Foldschack Advokatpartnerselskab, som fører sagen på vegne af Dansk Vegetarisk Forening og familierne.

Hun vurderer, at søgsmålet er vigtigt i forhold til at få fastslået, om – og i hvilket omfang – det offentlige rent juridisk har pligt til at tilbyde alternativer til en animalsk kost.

»Det er vigtigt, at det offentlige sikrer lige vilkår for alle. Det betyder, at offentlige institutioner må sørge for ikke blot en ordning til de, der foretrækker at spise kød, men også til vegetarer og veganere. Ellers er der tale om uretmæssig forskelsbehandling,« siger Dorthe Kynde Nielsen.

«Når vi har udvalgt fire sager, er det for at sætte fokus på, at dette ikke blot er et enkeltstående problem, men at vegetarer og veganere på tværs af Danmark oplever at blive forskelsbehandlet,« forklarer advokaten.

»Kan ikke være rigtigt«

Dansk Vegetarisk Forening fungerer i alle fire sager som mandatar - altså har foreningen fået fuldmagt til at køre sagerne på vegne af de berørte borgere. Retssagerne er støttet af over 1.300 borgere, der gennem donationer har indsamlet knap 450.000 kroner.

»Det kan ikke være rigtigt, at syge borgere skal spises af med en banan«, et stykke rugbrød eller en grøn salat til aftensmad, eller at en fødende kvinde skal tage sin egen mad med på hospitalet. Det kan heller ikke være rigtigt, at en børnefamilie skal bruge en ekstra times transporttid hver dag, fordi deres nærmeste institution ifølge kommunens politik ikke må vise hensyn,« lyder det fra generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl, som tilføjer:

»Det, vi hører fra vegetarer og veganere over hele landet, er, at de bare ønsker et rigtigt alternativ til de måltider, andre får serveret, og det mener vi ærlig talt ikke er for meget at bede om.«

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.