Indkalder til nyt corona-pressemøde
Statsministeriet holder onsdag formiddag pressemøde om coronastrategien for de kommende måneder.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
For første gang siden 26. januar, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) ophævede alle restriktioner, indkalder Statsministeriet atter til et corona-pressemøde.
Det finder sted onsdag klokken 10 i Spejlsalen, hvor coronastrategien for de kommende måneder vil blive præsenteret, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Indkaldelsen kommer samme dag, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste på Twitter, at omikron-undervarianten BA.5 nu er den mest dominerende i Danmark.
Det seneste døgn er 2.141 danskere konstateret smittet med corona, og aktuelt er 241 personer indlagt med corona på landets hospitaler, hvilket er fire færre end mandag. Tre personer er det seneste døgn døde.
jwh