Styrtet ned med paraglider: 46-årig afgået ved døden efter ulykke
En paraglider-ulykke ved Struer kostede fredag aften en mand livet, oplyser politiet.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
En 46-årig mand var fredag aften omkring klokken 21.30 i en alvorlig ulykke med en motordrevet paraglider ved Lindtorp Flyveplads nær Struer.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter fredag.
Over for B.T. oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, at manden er styrtet i døden.
»Der er en mand, som er afgået ved døden efter, at han af en eller anden årsag er kommet ud af kurs og styrter ned,« siger han til mediet.
Over for TV 2 forklarer politiet yderligere, at der er tale om en 46-årig mand, der af uvisse årsager mistede herredømmet over paraglideren og styrtede til jorden.
De pårørende til manden er underettet, lyder det fra politiet. Paragliderens motor skal nu undersøges, lyder det fra politiet.
sbl