Teater advarer publikum om »stærkt foruroligende« indhold

Aarhus Teater benytter sig af advarsler, "trigger warnings", ved forestillinger, der kan være meget voldsomme. En svær balancegang, mener teatrets marketingchef.

Artiklens øverste billede
I ’En fortælling om blindhed’ bliver blinde, ramte af en epidemi, interneret på et nedlagt sindssygehospital. Aarhus Teater advarede om indholdet i forestillingen på teatrets hjemmeside. Foto: Aarhus Teater, Emilia Therese
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Nutidens producenter gør alt, hvad de kan, for at advare os om alle tænkelige (og utænkelige) måder, vi kan komme til skade med de produkter, vi kan købe.

Bør vi på omtrent samme måde blive advaret om indhold, der kan ”skade” os, hvis vi vil i teatret og se en forestilling?

Ja, mener Aarhus Teater. I hvert fald har teatret i den seneste sæson benyttet sig af såkaldte trigger warnings for at undgå, at gæster bliver for oprevne over det, de ser eller hører.

Idéen er at skåne folk, der bærer rundt på et traume, eller er særligt sensitive i forhold til visse temaer eller situationer, lyder det.

En trigger warning kan se ud som følgende (fra forestillingen ’The Supreme Gentleman’):

»Trigger Warning: verbal gengivelse af vold og hævnporno. Visuelle gengivelser af selvmord og voldsfantasier«

Teksten fremstår på hjemmesiden som et link, hvor man, hvis man klikker på det, kan læse mere om, hvorfor teatret benytter sig af advarslen. Potentielle billetkøbere inviteres til at kontakte Aarhus Teater, hvis de gerne vil vide mere om, præcist hvordan et tema behandles på scenen.

»Vi kan ikke sætte os ind, hvordan folk oplever et stykke. Vi kan kun åbne op for, at der er mulighed for, at du kan kontakte os. Hvis du henvender dig, kan vi give dig et lidt mere oplyst grundlag for at træffe en beslutning. Dialogen er meget individuel og afhængig af, hvad den enkelte skriver til os,« siger salgs- og marketingchef for Aarhus Teater, Emilie Brøgger Jensen.

Dilemma

Brugen af advarsler vandt ifølge Emilie Brøgger Jensen indpas i forbindelse med forestillingen ’En fortælling om blindhed’ af instruktør Christian Lollike.

»I stykket skulle publikum ligge ned på en briks med bind for øjnene og høretelefoner på. Hele teksten er voldsom, og det var en grænseoverskridende oplevelse for nogle. Vi begyndte at bruge trigger warnings for at fortælle publikum, at de kunne være trygge i rummet, men at lyduniverset kunne være voldsomt,« siger Emilie Brøgger Jensen til Lokalavisen Aarhus.

Det er på flere måder en balancegang, Aarhus Teater har kastet sig ud i, medgiver salgs- og marketingchefen.

»Det tager al intensiteten ud af den oplevelse, vi gerne vil give, hvis vi afslører alt, der sker i forestillingen, men i en trigger warning kan vi eksempelvis oplyse, at der vil blive vist eksplicit vold, selvmord eller voldtægt. Det kan være særligt sensitivt temaer for nogle,« siger Emilie Brøgger Jensen og fortsætter:

»Vi står i et dilemma, for kunst skal overraske og udfordre, og det må også gerne være grænseoverskridende. Men hvis det trigger et traume, får folk ikke den oplevelse, vi gerne vil give dem.«

'The Supreme Gentleman' er en monolog om "incels," mænd, ofte unge, der lever i ufrivillig cølibat og samles i dystre online-fællesskaber, hvor de raser over, at kvinder ikke vil have dem. Foto: Aarhus Teater, Emilia Therese

Tidsånd

Ifølge Emilie Brøgger Jensen har Aarhus Teater kun fået positiv feedback i forbindelse med brugen af trigger warnings. Hun mener advarslerne hører hjemme i den tid, teater og publikum er en del af.

»Vi lever i en digital tidsalder, og folk klæder sig i højere grad på, inden de skal i teatret, og vi følger publikum før og efter, de ser en forestilling. Som teater skal vi åbne meget mere op for dialog med publikum. Vi oplyser, hvis der er stroboskoplys, for det siger lovgivningen, vi skal. Vi har ikke lovgivning, der siger, hvad vi skal oplyse i forhold til mulige traumer, folk må have, eller hvis nogle er særligt sensitive omkring visse emner,« siger hun.

Er brugen af trigger warnings ikke blot et udtryk for, at den krænkelseskultur, mange tager afstand fra, lever i bedste velgående?

»Det er korrekt, at vi lever i en tid, hvor man er meget opmærksom på ikke at krænke nogen, men jeg synes ikke, det her handler om krænkelseskultur. Jeg bryder mig faktisk ikke om det udtryk. Man skal gøre sig bevidst om, hvad man lader sig mærke af.«

Frygt og afsky

Teatret Svalegangen i Aarhus benytter sig ikke af trigger warnings. Direktør og kunstnerisk chef for teatret, Per Smedegaard, har med egne ord en pragmatisk tilgang til emnet.

»Jeg har hverken lyst til at være woke eller anti-woke i forhold til det. Kunsten er fri, og på scenen skal vi se det, vi frygter og afskyr, for at drage lære af det, så vi undgår at have det i virkeligheden. Det har vi gjort siden Aristoteles, og det er fortsat kunstens opgave, mener jeg,« siger han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»Men det kan da godt være, vi skal lave en brugervejledning til den tid, vi lever i. Jeg er ret pragmatisk. Det er også fint, at min veninde, der ikke kan tåle hasselnødder, ved, hvis der er hasselnødder i den mad, hun får serveret.«

Per Smedegaard er ikke nødvendigvis afvisende over for at varedeklarere emner eller situationer, der for nogle kan virke »stærkt foruroligende,« som Aarhus Teater formulerer det.

'Girls & Boys' handler om en tilsyneladende lykkelig familie, der falder fra hinanden bag lukkede døre. Aarhus Teater vurderede også her, det var nødvendigt med en "trigger warning" på aarhusteater.dk. Foto: Aarhus Teater, Emilia Therese

Eskimo-is

Direktøren for Teatret Svalegangen ser også trigger warnings som et forsøg på at håndtere det faktum, at flere af os tilsyneladende lettere bliver stødte og gør højlydt opmærksom på det, hvis vi føler os krænkede.

»Det er efterhånden svært for mig at finde ud af, om jeg skal føle mig mest udfordret af krænkelseskulturen eller af dem, der føler sig krænket over krænkelseskulturen. Begge dele handler om, at man ikke er villig til at acceptere, at nogle har andre holdninger end dem, man selv har,« siger Per Smedegaard.

Må man godt sige Eskimo-is eller negerbolle fra scenen på Svalegangen?

»Hvis det har et kunstnerisk ærinde, ja. Må man voldtage eller slå ihjel på scenen på Svalegangen? Ja, hvis det har et kunstnerisk ærinde. Provokation i sig selv er fuldstændig ligegyldig, men gør vi det i et kunstnerisk ærinde, kan vi udfordre, udvikle eller bekræfte samfundet i nogle af de diskurser, der er oppe i tiden.«

Lokalavisen Aarhus har været i kontakt med Teater Katapult, Aros og Musikhuset for at få en kommentar til denne artikel. De tre kulturinstitutioner har enten ikke haft lyst til eller mulighed for at medvirke.

Det er blandt andre National Theatre i London, der har inspireret Aarhus Teater til at bruge trigger warnings.

I sæsonen 21/22 har Aarhus Teater benyttet sig af advarslerne i forbindelse med syv forestillinger, oplyser salgs- og marketingchef Emilie Brøgger Jensen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.