Styrelse forlod Vorbasse Marked uimponeret - stedet væltede i ulovlige e-cigaretter

Sikkerhedsstyrelsen reagerede i weekenden på et tip om ulovligt salg af e-cigaretter på Vorbasse Marked. Fem boder solgte e-cigaretter med ulovlige smagsvarianter, og nu kommer styrelsen til at se nærmere på salget af de ulovlige engangs-e-cigaretter på sociale medier.

Artiklens øverste billede
Landets største kræmmermarked - Vorbasse Marked - fik i weekenden besøg af Sikkerhedsstyrelsen (Billede fra 2019). Arkivfoto: Anita Graversen

Siden 1. april i år har det været ulovligt at sælge e-cigaretter med fremtrædende duft eller smag. Derfor var det også en meget uimponeret tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen, som i fredags kunne køre fra Vorbasse Marked, efter at have kontrolleret samtlige boder på pladsen.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Tilsynet skete på baggrund af et tip om ulovligt salg af e-cigaretter med farverige smagsvarianter – såkaldte »engangs-e-cigaretter« eller »engangs-vapes«. Og tippet viste sig at holde stik.

Ulovlige e-cigaretter til salg på marked. Pressefoto: Sikkerhedsstyrelsen

For intet mindre end fem boder solgte de ulovlige e-cigaretter, og en enkelt bod solgte 19 varianter af ulovligt udstyr, der kan ændre smagen på tobak. Desuden var ingen af boderne registreret til at måtte sælge e-cigaretter på adressen.

»Vi er opmærksomme på salg af ulovlige e-cigaretprodukter, og om forhandlerne er registrerede. Vi er bevidste om, at markedet konstant udvikler sig, og vi forsøger derfor at holde øje med, om der opstår nye produkter og salgskanaler, blandt andet på de sociale medier,« siger Maibrit Brandt, direktør i Sikkerhedsstyrelsen.

De seks boder fra Vorbasse Marked bliver anmeldt til politiet med en bødeindstilling på 10.000kr. for manglende registrering som forhandler. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at man hen over sommeren fortsat vil tage på uanmeldt besøg på flere af landets markeder og festivaler, for at kontrollere at der ikke bliver solgt ulovlige e-cigaretter.

Nikotin kan gøre unge ’hooked’

Det er ifølge Jøren Vestbo, professor i Lungemedicin og rådsmand i Vidensråd for Forebyggelse, netop problematisk, at de ulovlige e-cigaretter med deres emballage og smag henvender sig til unge. De sundhedsmæssige konsekvenser af nikotinindtag hos unge er langt større hos børn end voksne, forklarer han:

»Det er klart, at unge bliver lokket af de frugtige smagsvarianter og farverige pakker. Men nikotinbrug, mens man vokser og hjernen endnu ikke er helt udviklet, er noget skidt. Disse produkter, hvor nikotin og smag tilsammen gør unge afhængige, kan være en gateway til andre afhængigheder, som for eksempel stoffer eller alkohol,« siger Jøren Vestbo.

Tilsyn på sociale medier

Sikkerhedsstyrelsen er i forvejen bekendte med ulovligt salg af sundhedsskadelige produkter på sociale medier, som for eksempel lattergas. Netop derfor har styrelsen sagsbehandlere ansat til at overvåge blandt andet TikTok og Instagram og Snapchat:

»Vi har medarbejdere, som holder øje med ulovligt salg, og som i samarbejde med de sociale medier får lukket de konti, hvor man sælger lattergas eller ulovlige e-cigaretter. Vi vil i den kommende tid have øget fokus på at få lukket de profiler, der sælger de ulovlige e-cigaretprodukter,« siger Maibrit Brandt.

I skrivende stund har Sikkerhedsstyrelsen fået lukket 13 profiler på sociale medier og 36 annoncer på DBA og GulogGratis.

Sikkerhedsstyrelsen vil også igangsætte søgninger med deres AI-værktøj, der ved hjælp af kunstig intelligens kan finde ulovlige produkter til salg på nettet.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.