44-årig omkommet efter voldsom eksplosion på lokalt bryggeri
En 44- årig mand, der arbejdede på et bryggeri på Tingvej mellem Hårlev og Klippinge, har mistet livet i en arbejdsulykke
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Onsdag middag - kl. 12.36 - anmeldte kollegaer, at en kollega var kommet til skade på et lokalt bryggeri mellem Hårlev og Klippinge.
Ambulance og redningsfolk blev sendt til stedet. Det skriver SN.dk.
Manden, som kommer fra Brønshøj, var kommet til skade, da en 20 liters beholder pludselig eksploderede, så den 44-årige blev ramt på kroppen af fragmenter fra beholderen.
Der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet og manden blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Men trods intensiv behandling afgik manden senere ved døden.
De pårørende er underrettet.
Sagen ligger derfor nu på Arbejdstilsynets bord, som undersøger de nærmere omstændigheder bag ulykken sammen med politiet.
»Vi er endnu ikke særligt konkrete i forhold til, hvad der egentlig er sket på stedet i forbindelse med ulykken. Det må andre myndigheder og Arbejdstilsynet fastslå, men selvfølgelig sker det i samarbejde med politiet,« forklarer kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, over for sn.dk.
am