20 procent af deres grund er væk: Så meget får man for at blive eksproprieret af staten

Banedanmark er i gang med at gøre jernbanen klar til de mere klimavenlige eltog. I udkanten af Skanderborg har en familie fået inddraget eller lagt begrænsninger på store dele af deres grund i den grønne omstillings navn.

Artiklens øverste billede
For et år siden var der træer og buske til venstre for Michael Harritz og bag ham en sove- og legeplads til hans hustrus dagplejebørn. I dag er grunden midlertidigt inddraget til byggeplads – 400 kvm af den får de aldrig igen, mens de får pålagt begrænsninger for brugen på resten. Foto: Brian Karmark

En dag for nogle måneder siden kaldte Michael og Kristina Harritz’ niårige datter inde fra stuen. Hvorfor stod der en mand og tissede i deres indkørsel, ville hun vide.

Det er ikke projektet, jeg er sur på, men den måde vi er blevet behandlet på. Vi er blevet holdt for nar. Det er en fadæse, og jeg har mistro til alt.

Michael Harritz, automekaniker, grundejer i Skanderborg

Kristina Harritz sidder og fortæller med et resigneret smil og ryster let på hovedet ved spisebordet i parrets hus i udkanten af Skanderborg. Her sad vi også for knap halvandet år siden. Dengang sad der en advokat med, og parret var anspændte, fordi de ventede på en afgørelse, der skulle få betydning for familiens fremtid.

De havde bedt om og håbede på at blive købt ud af huset – en såkaldt totalekspropriation. For det de så ind i af indgriben på deres grund, ødelagde deres drømme for fremtiden.

Men det blev nej. 174.000 kr. lød afgørelsen dengang – som kompensation for, med armen vredet om på ryggen, at afstå ca. 20 pct. af deres grund i den grønne omstillings navn. De føler sig »tværet ud« som de små detaljer, de er, i det kæmpe store projekt, elektrificeringen af jernbanen er. Banedanmark skal bygge en ny højere bro som erstatning for den gamle bro, der er for lav til de elektriske tog, og i samme omgang lægger køreledningerne nogle begrænsninger på grunden.

»Jeg er en stor fortaler for den grønne omstilling,« understreger Michael Harritz.

»Det er træls at skulle afstå sin grund, men hvis det er en fornuftigt erstatning, er det sådan det må være.«

I grundlovens § 73 stk. 1 fremgår det, at »Ejendomsretten er ukrænkelig« og at »ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom«, undtaget tilfælde, hvor »almenvellet kræver det«. I det tilfælde kan det »kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning«. Men er 174.000 kr. fuld erstatning. Nej, mener familien, som blev chokeret over beløbet. Og det nyttede at klage.

Parret Harritz påpeger, at en grund på 800 kvm i Skanderborg går for 1 mio. kr.

»Så burde vi vel have en halv mio. kr. i erstatning,« ræsonnerer han.

Ikke ifølge de syv repræsentanter fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, som for halvandet år siden nåede frem til beløbet på 174.000 kr. fordelt på 149.000 kr. i erstatning, 5.000 kr. til ejendomsskat og 20.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Eksproprieret og begrænset

Uden for det ene vindue i køkken-alrummet drøner et tog med jævne mellemrum forbi med retning mod Aarhus eller København. Ingen af de to registrerer det. Jernbanen har i mange år været parrets nærmeste nabo. Også før de i 2016 købte det 174 kvm store hus. De valgte ”naboen” med åbne øjne i erkendelse af, at de her – med fire værelser og en grund på knap 2.000 kvm – kunne få det, de ønskede sig, inden for den økonomiske ramme, de havde. Plads til hendes dagpleje, plads til hans værksted og evt. til at udvide familien med plejebørn. Det, de ikke har valgt med åbne øjne, er den tvungne afgivelse af den mest attraktive del af deres grund, som de nu ser konsekvenserne af.

Det er tredje gang, jeg besøger parret. Men ved google-beskeden ”du er ankommet” måtte jeg kigge en ekstra gang på telefonen for sikre mig, at jeg parkerede rette sted. Hvor der for et år var lege- og soveplads til Kristina Harritz’ dagplejebørn, som kunne stå i skygge under træer og læhegn, er der i dag et markant hvidt hegn, som i øjenhøjde dækker for den rustrøde spunsvæg, der i mellemtiden er skudt op og leder hen til en bro under konstruktion. Inddraget er det eneste græsstykke på grunden, som ikke ligger direkte op af skinnerne.

Parret klagede efter megen overvejelse over erstatningsbeløbet. Årsagen til, at de tvivlede, er, at man ved en klage ikke er sikret det oprindelige beløb – og de risikerede således i værste fald at få tilbudt mindre.

Michael Harritz og familie har fået en del af deres grund eksproprieret af staten til fordel for byggeriet af en bro. Nu er arbejdet gået i gang og familien har for alvor forstået omfanget af det, de er blevet tvunget til at afgive. Foto: Brian Karmark

Men advokaten, som har erfaring med ekspropriationer, vurderede, at det var det værd. Det viste sig at været rigtigt.

Der bliver lagt begrænsninger, såkaldte eldriftsservitutter, på meget af familien Harritz’ tilbageværende udegrund, når de mere klimavenlige eltog kommer i drift. Der bliver f.eks. nogle krav til højden på bevoksningen og til, hvor de må og ikke må opsætte et skur eller en flagstang. Men derudover får de også trafikken fra den nybyggede bro meget tættere på. Og hvor der før stod høje træer og buske som afskærmning ud mod vejen, kan de se frem til fremover at have fuldt udsyn til biler, gående og cyklister, som skal over broen.

»Vi har det jo fint med at bo op ad toget, selv om vi ikke lige laver en terrasse ud til banen,« siger Kristina Harritz og fortæller, at de har det bedre med toget end med alle de mennesker, der kommer til at have frit udsyn til dem fra vejen.

Såvel som bilstøjen, supplerer Michael Harritz:

»Plus at det kommer tættere på huset. Vejen kommer til at gå otte meter fra hushjørnet.«

Arbejdet med at bygge en ny bro, som de nye eltog kan køre under, har været i gang siden januar og forventes at fortsætte i hvert fald indtil januar næste år. Det var selvfølgelig også en af håndværkerne fra broarbejdet, som stillede sig op og brugte familiens indkørsel som pissoir.

»Jeg havde sagt til dem, at hvis de havde brug for et toilet, kunne de bare låne vores,« siger Michael Harritz.

Det var bare én af de mange gange de seneste år, hvor han røg op i det røde felt. Familien er i deres egen opfattelse kendt som ”de sure” blandt de virksomheder, som arbejder med brobyggeriet. Det kommer sig nok af, at de har klaget over en endeløs række af ting i forbindelse med byggeriet, erkender de åbent.

Tænk, hvis vi havde accepteret

I dag skal der ikke andet end en medarbejder i arbejdstøj til at få Michael Harritz’ blodtryk op, siger hans hustru.

»Det er ikke projektet, jeg er sur på, men den måde vi er blevet behandlet på. Vi er blevet holdt for nar. Det er en fadæse, og jeg har mistro til alt,« forklarer han og nævner en række procesfejl, de har oplevet i løbet af det seneste halve års tid.

Kort tid efter at parret havde anket afgørelsen, fik de i en mail fra Banedanmark at vide, at der var sket en fejl, og at erstatningen retteligt skulle ligge 100.000 kr. højere end det tilbudte.

Men selv med det nøk opad vurderede parrets advokat, at der var noget at hente. Og ganske rigtigt.

Taksationskommissionen, som kommer ud og vurderer sager, der er påklaget, kom og besigtigede og lyttede – og afsagde deres dom: 388.000 kr. alt inklusiv. Det er 213.000 kr. mere end det første, de blev tilkendt i erstatning.

»Tænk, hvis vi havde accepteret det første beløb,« siger Kristina Harritz og ryster på hovedet.

Parret har været meget i tvivl om, hvorvidt de overhovedet skulle fortælle offentligt, hvad de har fået i erstatning. Tænk, hvis de blev hængt ud på sociale medier for at være grådige, har Kristina Harritz tænkt … Men, forklarer de sammen, de kommer til at få advokatudgifter på op mod 100.000 kr. Og det billigste estimat på genetablering af en legeplads til dagplejebørnene lyder på 30.000 kr. Dertil kommer så det værditab, de får ved at miste 400 kvm og blive pålagt eldriftsservitutter på 570 kvm af grunden.

»Og når de er færdige med broen, kører de jo bare, og så står vi med hele genetableringen,« forklarer Michael Harritz.

Det er helt tydeligt, at det er hende, der holder fast i, at glasset er halvt fyldt.

»Hvis vi begge var rigtig arrige og gale, ville det ikke være en ret rar hverdag. Det er okay at være vred, men vi skal også videre,« konkluderer Kristina Harritz.

Forskellige øjne

Det var Mette Plejdrup Nielsen, Kommissarius og formand for Ekspropriationskommissionen, der i første omgang var ude og besigtige familiens grund sammen med resten af Ekspropriationskommissionen. Hun ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

»Det er sådan, at man kan påklage vores afgørelse, og så vil næste instans skulle foretage deres vurdering og se på, hvilke momenter, de finder skal gives erstatning for. Den afgørelse, de træffer, kan jo ret beset gå tre veje. De kan stadfæste den, eller sætte erstatningen op eller ned, og det er jo så det, man må overveje med sig selv,« siger hun og understreger, at de altid gør sig umage, når de behandler en sag.

»Men der kan være momenter, som vi tillægger mere eller mindre vægt, end de gør. Helt generelt kan man dog ikke tale om, at der er sket en fejl, hvis de hæver beløbet,« siger hun.

Hun får tilsendt afgørelser og forholder sig derfor også til, hvordan klagesager ender ud. I langt hovedparten af sagerne ender Taksationskommissionen ifølge Mette Plejdrup med at stadfæste afgørelsen.

Familien Harritz kunne have valgt at gå videre med sagen, som i så fald skulle have været indbragt for domstolene, men de har accepteret erstatningen. Den er endnu ikke udbetalt, men det forventer de sker inden længe.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.