For høje mængder af stof: Producent tilbagekalder kop til børn
Cam Cam Copenhagen A/S tilbagekalder børnekoppen Rainbow Sippy Cup på grund af bisphenol A i produktet.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Har man købt en børnekop af mærket Rainbow Sippy Cup Blue Mix fra producenten Cam Cam Copenhagen A/S, skal man skille sig af med den. For en analyse har konstateret, at produktet afgiver for høje mængder af stoffet bisphenol A.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Produkter, som afgiver bisphenol A i en mængde over den tilladte grænse, er ikke egnet til at komme i kontakt med fødevarer, hvilket derfor har fået Cam Cam Copenhagen til at tilbagekalde koppen, som er solgt over hele landet - både i fysiske butikker og online.
»Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det,« står der i pressemeddelelsen.
Det drejer sig om Rainbow Sippy Cup Blue Mix med EAN: 5712805068226.
jwh