Kæmpestort VM kommer til at påvirke motorvejstrafik
Det vil kunne mærkes rent trafikalt, når Herning er vært for VM i ridesport - der begynder i dag og slutter næste søndag.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Man skal være beredt med tålmodighed og forvente ekstra rejsetid, hvis man den næste uges tid har i sinde at bruge motorvejene ved Herning.
Det meddeler Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
For fra i dag og frem til søndag den 14. august bliver der afholdt VM i ridesport i Herning.
Arrangementet bliver det største ridesportsevent nogensinde afholdt på dansk jord. Eventen kommer til at tage imod cirka 550 atleter fra omkring 70 nationer, og det er forventningen, at 200.000 gæster vil finde vej til tribunerne.
VM’et finder sted på Messecenter Hernings faciliteter: MCH Arena, Jyske Bank Boxen, Messecentret og de omkringliggende udendørsarealer.
Derfor kommer Vejdirektoratet med en opfordring til både tilskuere og deltagere til VM i ridesport og øvrige trafikanter: Nemlig at man afsætter ekstra rejsetid og derudover følger Vejdirektoratets trafikråd på dagene.
Råd til trafikanter
For deltagere:
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
- Slå GPS’en fra, når du ankommer til Herning, hvor gule skilte viser rundt.
- Deltagere skal benytte frakørsel 41 Messemotorvejen, hvilket også vil fremgå af skiltene.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For tilskuere:
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket.
- Slå GPS’en fra, når du ankommer til Herning, hvor gule skilte viser rundt.
- Tilskuere skal benytte frakørsel 42, Messemotorvejen, hvilket også vil fremgå af skiltene.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
- På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
am