Her er byggemarkedet kun med genbrugs-ting

På tre år er ’Røde Kors Bygge-genbrug’ gået fra idé til en velfunderet forretning, som folk gerne kører langt for.

Artiklens øverste billede
For Else Buchhave betyder det en del, at pengene, som kommer i kassen, også går til at hjælpe i lokalområdet. Foto: CSJ
Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Tusindvis af skruer, dippedutter og dingenoter blander sig med vinduer, døre, værktøj, tapetrester, klinker, istandsatte cykler og uendeligt meget mere i ’Røde Kors Bygge-genbrug’ på Samsøvej 16 i Hinnerup i Favrskov Kommune.

»Vi har vel nærmest alt, hvad man finder i et byggemarked, bare som genbrug. Vi sælger alt inden for hus og have,« siger Else Buchhave, som er frivillig i butikken.

10. august fejrede forretningen tre år.

Hvad der begyndte som en god idé i Gert Overgaard Sørensens hoved, skulle vise sig at være en ganske gangbar forretning.

»Det er da i hvert fald gået meget godt. Omsætningen stiger for hver måned,« siger idémanden og leder af byggegenbrugsen.

I dag er det i høj grad ham og kæresten Else Buchhave, som er drivkraften i butikken. Sammen med omkring 20 frivillige sørger de for at holde butikken ved lige og for at holde åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra klokken 12-17 og lørdag fra 10-13.

»Vi kunne sagtens bruge mindst 20 frivillige mere. Vi vil gerne, at folk mindst kan være her tre-fem timer en gang om ugen. Men man har selv indflydelse på, hvilket område man gerne vil arbejde med: Om det eksempelvis er at stå ved kassen, sortere, reparere eller noget fjerde,« siger Else Buchhave.

Det var i sin tid Gert Overgaard Sørensen, som fik idéen til byggegenbrugsen. I dag er det særligt ham og kæresten Else Buchhave, som er drivkraften i tiltaget. Foto: CSJ

Bredt udvalg

Som nævnt indledningsvist er udvalget bredt i den 550 kvadratmeter store hal med tilhørende udeareal. Dertil kommer omkring 150 kvadratmeter med genstande, som er mere almindelige for en genbrugsbutik: Alt fra service, legetøj og bøger.

»Ofte kommer folk med en blandet landhandel til os, og så er det svært at sige ja til noget og nej til noget andet. Så derfor tager vi det hele ind. Lige undtagen store møbler, for dem har vi simpelthen ikke plads til,« siger Gert Overgaard Sørensen og fortsætter:

»Det er faktisk rigtig godt, at vi har det hele, for det trækker flere herned. Så tingene supplerer hinanden godt.«

Det er ofte manden, som går en tur i hallen, og konen som tager en tur i de tilstødende lokaler.

Forretningen har uanede mængder skruer, søm og møtrikker. Foto: CSJ

Private og håndværkere

Varerne i ’Røde Kors Bygge-genbrug’ kommer forskellige steder fra. Nogle personer kommer selv forbi med ting, og andre gange henter forretningens folk.

»Derudover har vi en container på Hinnerup genbrugsplads, som alle kan sætte brugbare ting ind i. Vi skiftes til at tømme den med Kirkens Korshær. Vi kan sagtens fylde tre lastbiler om ugen derfra,« siger Gert Overgaard Sørensen, som tilføjer:

»Mange håndværkere begynder desuden selv at henvende sig, når de har noget i overskud, skal flytte eller lignende.«

Man ved aldrig, hvornår man får brug for en grøn dør. Foto: CSJ

Tiltaget manglede

Byggegenbrugsen i Hinnerup var den første af sin slags i Røde Kors-regi – siden er endnu en dukket op i Ringkøbing.

Idéen opstod, fordi Gert Overgaard Sørensen så, hvor meget brugbart, som blev smidt ud.

»Jeg kan godt selv lide at arbejde med de her håndværkerting, og jeg syntes, at der var for stort et spild af gode ting, som folk smed ud. Så ja, jeg syntes virkelig, at det her tiltag manglede,« siger han.

Røde Kors troede på idéen, så for tre år siden lejede man en rå hal uden varme på Samsøvej 16.

»Jeg kan slet ikke forstå, at vi er nået hertil på bare tre år,« siger Else Buchhave og fortsætter:

»Og ved du hvad, det er simpelthen en fornøjelse at arbejde her, for kunderne er altid så tilfredse.«

Else og Gert forklarer, at det er alle typer folk, som handler i forretningen:

»Nogle går på jagt efter en gammel ting, som ikke kan fås mere. Måske er det en dør, hvor låsen er gået i stykker. Andre er i gang med større projekter såsom skure eller kolonihavehuse, hvor alt er lavet eller istandsat udelukkende med genbrugsmaterialer,« fortæller Gert Overgaard Sørensen, som bed mærke i, at der under corona blev bygget utroligt mange hønsehuse samt legehuse og renoveret mange sommerhuse.

Det er i øvrigt langt fra kun lokale kunder, som har fundet byggegenbrugsen. En del kunder kører gerne langvejs fra.

Foto: CSJ
Foto: CSJ
Foto: CSJ

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.