VM-succes i overtiden

Det danske ishockeylandshold vandt sin sidste kamp ved VM med 3-2 over Hviderusland i overtiden. Holdet førte ellers 1-0 kort før tid.

Med en disciplineret og fighterbetonet indsats lykkedes det for det danske ishockeylandshold at slutte VM-turneringen i Canada af med en sejr mod Hviderusland. Danskerne vandt den dramatiske kamp 3-2 i overtiden.
Selv om hviderusserne førte skudstatistikken langt hen i kampen, var det Danmark, der scorede kampens første mål kort ind i anden periode ved Kim Staal. Scoringen gav ro, og takket være en ny fantompræstation af Patrick Galbraith i målet holdt den danske føring perioden ud.

Hviderusserne kæmpede for en udligning, og sølle fire minutter før tid kom den. Kort efter blev det 2-1 til hviderusserne, og det lignede et ærgerligt dansk VM-punktum. Men så lynede Peter Regin. 38 sekunder før tid gjorde han det til 2-2, og i overtiden skaffede han den danske sejr.
/ritzau/

Publiceret 13 May 2008 03:27