Ruslands Alexander Ovechkin, øverst til højre, tackler Canada's Dan Hamhuis, som støder ind i Sergei Fedorov til venstre, i anden periode af guldkampen søndag aften i Quebec. (AP Photo/The Canadian Press,Ryan Remiorz)

Rusland tog VM-guldet efter drama

Med en sejr i overtiden sikrede Rusland sig søndag aften VM-guldet i ishockey efter en dramatisk finale mod værtsnationen Canada.

ISHOCKEY For første gang siden 1993 skøjtede Rusland søndag aften af med VM-titlen i ishockey.

Rusland slog Canada 5-4 efter overtid i en dramatisk finale i Quebec, og dermed lykkedes det efter mange års tørke endelig russerne at slå til i de afgørende kampe ved et VM.

Russerne var på hælene i de to første perioder, men i tredje periode vendte russerne kampen og kæmpede sig tilbage fra 2-4 til 4-4. Fem minutter før tid udlignede NHL-stjernen Ilya Kovalchuk med sit første VM-mål, og samme Kovalchuk afgjorde finalen to minutter og 42 sekunder inde i overtiden, hvor han udnyttede, at Canadas Rick Nash havde taget en dum udvisning for at forsinke spillet.

Bronzemedaljerne tog Finland sig af med en 4-0-sejr over Sverige i bronzekampen.
/ritzau/

Publiceret 18 May 2008 21:54