Der blev brugt romerlys og nødblus på både Brøndby- og FCK-tilhængernes tribuneafsnit. (Johnny Frederiksen/POLFOTO)

Der blev brugt romerlys og nødblus på både Brøndby- og FCK-tilhængernes tribuneafsnit. (Johnny Frederiksen/POLFOTO)

Stenkast og nødblus i Brøndby

Maskerede FCK-fans kastede byge af nødblus ned over familietribunen. Ni anholdt efter stenkast mod politiet

Et par hundrede FCK-tilhængere skabte søndag panik på Brøndby Station, da de før kampstart kastede mellem 50 og 100 tændte nødblus på banen og mod tilskuere på tribunen nedenunder.

Fem af nødblussene, som er bereget til brug for skibe i havsnød, ramte familietribunen nednunder, hvor 200 Brøndby-tilhængere måtte flygte i sikkerhed.

Udenfor stadion var balladen også i gang allerede før kampen begyndte. Her kastede en gruppe på 150-200 FCK-tilhængere sten og fyrværkeri mod fremmødte be­tjente.
Tribunerne er video-overvågede, så de skyldige bagefter kan udpeges. Men vandalerne havde til dagens kamp udviklet en ny teknik, skriver www.jp.dk.
Flere hundrede FCK-fans var klædt helt i sort, så det bliver sværere at skelne dem fra hinanden på videoovervågningen. Da de to holds spillere løb på banen, blev der først bredt et enormt banner ud over hele tilskuerafsnittet, som tilskuerne var skjult under. Da det forsvandt igen, havde mange af tilskuerne iført sig masker og huer eller hætter. Og derefter begyndte regnen af tændte nødblus.

"Det er svært at forudse gale menneskers værk. Hvis vi havde forudset, at de ville kaste nødblus på tribunen nedenunder, så havde vi placeret dem et andet sted," forklarede sikkerhedsansvarlige på Brøndby Stadion, Emil Bakkendorf til jp.dk.


"Vi ser videooptagelserne igennem, og hvis vi kan identificere nogle af dem, så får de livstidskarantæne," sagde Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, som er selskabet bag FC København.

null

Publiceret 18 May 2008 23:06