Lyngbys målmand Nicklas Højlund blev passeret to gange, da Esbjerg var på besøg på Lyngby Stadion torsdag aften. Arkivfoto: Per Kjærbye

Lyngbys målmand Nicklas Højlund blev passeret to gange, da Esbjerg var på besøg på Lyngby Stadion torsdag aften. Arkivfoto: Per Kjærbye

Lyngby tæt på sensationen

Indtil et kvarter før tid levede Lyngbys pokalhåb, men Esbjergs superligastjerner satte i slutfasen turboen til og sendte Lyngby ud i mørket

Af
Af Theis Otzen

Lyngby er færdig i landspokalturneringen, der nu går under navnet Ekstra Bladet Cup. SAS Ligaens tophold Esbjerg var for stærke for Lyngby. Men Lyngbys unge talenter - som for tiden er placeret på en acceptabel fjerdeplads i landets næstbedste række - var ellers tæt på at levere sensationen.

Ayoub Sørensen bragte nemlig Lyngby foran 1-0 kort før pausen, og den stilling holdt et godt stykke ind i kampen. Men med et kvarter tilbage sendte Tim Janssen vestjyderne tilbage i kampen, da han udlignede til 1-1. Med scoringen måtte Lyngby-spillerne sætte deres lid til den forlængede spilletid, men så vidt kom det aldrig. For med fem minutter tilbage af den ordinære tid sendte Jesper Jørgensen bolden i mål til slutstillingen 2-1 til Esbjerg.

Med nederlaget er Lyngby ude af pokalturneringen, mens håbet om en titel stadig lever for en af sæsonens helt store overraskelser, som Ove Pedersens må siges at være.

Lyngby-spillerne kan håbe på oprejsning, når de på søndag møder bundholdet Kolding i 1. division.

Publiceret 01 October 2009 20:53