Christina Pedersen blev topscorer med otte mål, og de t sidste blev afgørende for at Øresund fik point med hjem. Bagud med 23-12 så scorede Christina først til 23-22 og fire sekunder før slutsignal hamrede hun atter bolden i mål, og kampen sluttede 23-23.

Christina Pedersen blev topscorer med otte mål, og de t sidste blev afgørende for at Øresund fik point med hjem. Bagud med 23-12 så scorede Christina først til 23-22 og fire sekunder før slutsignal hamrede hun atter bolden i mål, og kampen sluttede 23-23.

Så kom Øresund på tavlen

Målet til slutresultatet 23-23 blev scoret blot fire sekund før tid og sikrede Øresunds håndbolddamer det ene point mod Brabrand

Af
Claus Beyer Ottedahl

Øresunds håndbolddamer har haft en svær debut i landets næstbedste håndbold række, 1. division, men træner Brian Stokholm har ikke lagt skjul på, at modstanderne indtil nu har været blandt de bedste, og at det er nu, at Øresund skal til at hente point på kontoen. Og det første point kom i hus mod Brabrand. I en sand gyser afslutning lykkedes det Øresund at hente to mål i slutfasen, og det sidste scorede Christina Pedersen blot fire sekunder før haluret fløjtede kampen af.

"Det er en forløsning at få point med hjem, og vi er alle super lykkelige," sagde Brian Stokholm efter kampen, og han fortsatte:

"Som kampen udviklede sig så er jeg glad bare for det ene point, men efter vores spil i første halvleg så burde vi have vundet kampen. Vi var foran med fire mål i pausen (8-12), men desværre fik vi gummiarm i starten af anden halvleg, og afslutningerne var slet ikke gode nok. Brabrand hentede hurtigt vores fire måls føring, og herefter var vi bagud hele anden halvleg. Med tre minutter tilbage og bagud med to mål fik Christina Pedersen reduceret til 23-22, og selvom Tine Møller fik en udvisning, da der manglede blot et minut, så lykkedes det endnu engang Christina Pedersen at hamre bolden i nettet, få sekunder før kampen sluttede. Så jeg er ikke i tvivl om, at der kommer stemning i bussen på hjemvejen, det føles fuldstændig som en sejr, " sagde Brian Stokholm.

Øresunds næste kamp er mod Ydun, og den spilles på udebane fredag d. 30. oktober.

HÅNDBOLD
1.division, damer

Brabrand-Øresund 23-23 (8-12)
Brabrand: Mai-Britt Nielsen 6, Karen Nørregaard 5, Lisa Kristensen 3, Stine Aagaard 3, Linda Christensen 3, Pernille Blach 2, Maja Heinze 1
Øresund: Christina Pedersen 8, Camilla Dahlbergen 5, Tina Andersen og Tine Møller 3, Maja Engelstoft 2, Line Stampe 1, Camilla Skovby-Andersen 1.

Publiceret 18 October 2009 21:00