Sofie Gilling blev efter kampen udråbt til kampens bedste hos Hørsholm 79ers. Sofie scorede 11 point. Foto: Claus Beyer Dalskov

Sofie Gilling blev efter kampen udråbt til kampens bedste hos Hørsholm 79ers. Sofie scorede 11 point. Foto: Claus Beyer Dalskov

Så kom sejren

Hørsholm 79ers basketball-damer vandt sæsonens første kamp, da Værløse blev besejret med 70-57 i Fire Arena

Af
Claus Beyer Ottedahl

Der var på forhånd stor spænding om kampen i Dameligaen i Fire Arena i Hørsholm Hallen, da Hørsholms damer i denne uge havde mistet deres amerikanske spiller, Jessica Pike, som rejste hjem på grund af hjemve. Gæsterne fra Værløse var derimod blevet yderligere forstærket med en amerikansk spiller, Melissa Menzer.

Det blev Værløse som der kom bedst fra start, og med Melissa Menzer i den dirigerende rolle endte de første 10 minutter med en føring på 18-13 til Værløse. Men til forskel fra de tidligere kampe, så var Hørsholm alligevel godt med i kampen.

Fra start af anden periode bragte Katrine Hounsgaard balance i regnskabet, og samtidig fik Hørsholm mere kontrol over forsvaret, hvilket resulterede i en spinkel føring på 36-35 efter de to første periode.

Efter pausen overtog Hørsholm initiativet helt, men Værløses Melissa Menzer skulle vise sig at være en betydningsfuld spiller, og takket være hende, så lykkedes det Værløse at hænge på inden kampens sidste 10 minutter. Tredje periode endte 14-14, som Melissa Menzer med en lang tre-point scoring sikrede i perioden sidste sekund. Desværre for Værløse, og for Melissa Menzer, så trådte hun forkert på sin ene fod i afslutningen, og det fik afgørende betydning for kampen.

I de kampens sidste periode overtog Hørsholm fuldstændig arenaen, og med en forrygende gejst sikrede Hørsholm sig perioden med hele 20-8, og dermed sæsonens første sejr på 70-57.

Efter kampen var Hørsholms svenske træner også yderst tilfreds med spillernes indsats.

"Jeg synes det er rigtigt flot det spillerne præsterede i dag. Det var en vigtig sejr, vores første kamp uden Jessica Pike, men alle spillere viste stor beslutsomhed og havde for første gang den rigtige vinderattitude. Vi formåede at modstå Værløses pres, og så lykkedes det holde vores "gameplan" gennem hele kampen," sagde Johan Enbom efter kampen.

Næste kamp er mod Virum på udebane. Denne kamp spilles på lørdag.

BASKETBALL

Dameligaen
Hørsholm 79ers – Værløse 70-57
(13-18, 23-17, 14-14, 20-8)
Hørsholm: Anne Thorius 24, Sofie Gilling 11, Katrine Hounsgaard 11, Therese Deemand 8, Line Piechnik 8, Helena Borland 4, Caroline Friis 4.
Værløse: Melissa Menzer 12, Tine Duelund 12, Amy Bratvold 10, Anne Rosbjerg 9, Mette Haven 6, Alberte Dokkedal 3, Anne-Sofie Mortensen 2, Trine Knudsen 2, Maja Fabech 1.
Tilskuere: 176



Anne Thorius blev topscorer i kampen mod Værløse med hele 24 point. En ny imponerende indsats leverede den rutinerede spiller. Foto: Claus Beyer Dalskov

Anne Thorius blev topscorer i kampen mod Værløse med hele 24 point. En ny imponerende indsats leverede den rutinerede spiller. Foto: Claus Beyer Dalskov

Publiceret 18 October 2009 10:00