Jakob Poulsen. Arkivfoto: Allan Badem.

Jakob Poulsen. Arkivfoto: Allan Badem.

Jakob Poulsen:

Deres mål en klokkeklar fejl

Jakob Poulsen pakkede det ikke ind, da han efter kampen kommenterede SønderjyskE's mål

Af
Af Jeppe Rafn

Målmand Steffen Rasmussen spillede en god kamp i 91 minutter og var stærkt medvirkende til, at der et minut inde i overtiden endnu ikke var scoret. I første halvleg dækkede han sit mål godt og parerede et forsøg fra Nicolaj Agger fra kort afstand, og lige før udløbet af den ordinære spilletid kom han godt ud af sit mål og stod i vejen for et forsøg fra Mads Jessen efter en friløber.
Men i det 92. minut gik det galt. Steffen Rasmussen flagrede i feltet, og så kunne SønderjyskE score kampens eneste mål på det, som holdkammerat Jakob Poulsen kaldte en klokkeklar fejl.
"Deres mål er jo en klokkeklar fejl, længere er den ikke. Staf (Steffen Rasmussen, red.) gik forkert af den, så spillede de den ind over og scorede," sagde Jakob Poulsen lige efter slutfløjtet til TV2 Sport.

Publiceret 20 October 2009 08:07