Hørsholms bedste spiller i Kildeskovshallen blev Adama Darboe, og han blev samtidig kampens topscorer med 22 point. Arkivfoto: Claus Dalskov

Hørsholms bedste spiller i Kildeskovshallen blev Adama Darboe, og han blev samtidig kampens topscorer med 22 point. Arkivfoto: Claus Dalskov

Hørsholm 79ers vandt tredje kamp i træk

I en ny forrygende tempo fyldt kamp vandt Hørsholm over Sisu på udebane med 72-64

Af
Af Claus Beyer Dalskov

Hørsholm lagde på ny ud med et aggressivt helbanepres, og det fik stresset hjemmeholdet Sisu i Kildeskovshallen. Hørsholm 79ers kunne igen i et vanvittigt tempo sikre sig føringen i første halvleg og kunne gå til pausen foran med 38-33.
Men Sisu gav på ingen måder op, og hjemmeholdet fik kæmpet sig tilbage i kampen. Da der manglede godt fire minutter, bragte Sisu sig i front med et enkelt point til 61-60, men 79ers, som var godt bakket op af mange medrejsende tilskuere fra Hørsholm, fik atter bragte sig på sejrssporet, ikke mindst takket et forrygende forsvar. Sejren blev sikret med hele 72-64.
Efter kampen sagde Hørsholms Frederik Hougaard:
"Jeg vil gerne takke de mange fremmødte tilskuere fra Hørsholm. De var virkelig med til at præge kampen i en positiv retning, specielt i anden halvleg, hvor kampen bølgede frem og tilbage, der var de en kæmpe støtte. Det er fedt at spille, når hallen koger, og endnu federe, når man samtidig vinder kampen."
Hørsholm 79ers spiller hjemme på lørdag mod Aalborg, og kampen starter klokken 16.00

null

Publiceret 22 October 2009 06:45