Jeremiah White fik fejlagtigt annuleret et hovedstødsmål, og så vandt FC Nordsjælland 2-0 over AGF på NRGi Park i Århus.

Jeremiah White fik fejlagtigt annuleret et hovedstødsmål, og så vandt FC Nordsjælland 2-0 over AGF på NRGi Park i Århus.

Surt AGF-show mod FC Nordsjælland

AGF dominerede, men kunne ikke putte den ind mod kyniske FC Nordsjælland, der vandt mandagens aftenkamp på NRGi Park med 2-0

Af
Af Jeppe Rafn

10 minutter før tid header Jeremiah White et indlæg fra Benny Feilhaber i mål. Målet bliver fejlagtigt annulleret for offside, og minuttet senere afgør FC Nordsjælland opgøret med Nicki Billes mål til 2-0.
Et billede på, at tingene slet ikke går AGFs vej for tiden.
Hjemmeholdet dominerede stygt i 1. halvleg, lagde et højt pres og spillede i perioder flot kombinationsspil. Det gav også en del chancer, men afslutningerne stod ikke mål med spillet.
I stedet kom FC Nordsjælland foran i starten af 2. halvleg. Et drømmehug fra 20 meters afstand af Søren Christensen, som fik masser af tid og plads efter en aflevering fra Henrik Kildentoft.
AGF spillede sig ikke frem til så mange chancer i 2. halvleg, men det satte mere liv i tingene, at Peter Graulund og Jeremiah White kom på banen. Graulund havde et par behjertede forsøg, og White fik det skæbnesvangre hovedstødsmål annuleret, men det blev altså til det 5. nederlag til AGF i de seneste seks kampe i SAS-Ligaen.

Højdepunkter 1. halvleg

9. David Devdariani falder i feltet efter en tackling af Nicolai Stokholm. AGF appellerer for straffe, men dommer Anders Hermansen giver gult kort til Devdariani for film.
13. Pæn hovedstødschance til Frederik Krabbe efter hjørnespark. Header lige på FCN målmand Jesper Hansen.
18. Nicki Billi fyrer af langt ude fra - lige forbi Steffen Rasmussens mål.
24. FCN målmand Jesper Hansen går fejl af indlæg. Benny Feilhaber sender bolden indover, men ingen når frem og møder indlægget.
25. Nando Rafael bruger sin fysik og får vendt sig om med front mod mål, men han får ikke ordentlig ram på bolden.
28. Jens Gjesing i et godt ryk fremad banen. Spiller bande med Nando og fyrer af med venstrebenet. Forsøget går over mål.
34. Nando Rafael vender fikst på mållinjen efter at have modtaget et kort hjørnespark. Indover til Krabbe, der header lige på Jesper Hansen.

Højdepunkter 2. halvleg

51. Rawez Lawan rykker fri på mållinjen og forsøger sig fra nul grader. Bolden går på tværs af AGF målet.
52. Søren Christensen halvflugter fra 20 meter. Hamrer bolden op i nettaget med et perfekt vristspark. 1-0 til FC Nordsjælland stik mod spil og chancer.
54. Feilhaber godt skud udefra, som Jesper Hansen halvklarer, og FCN får clearet.
68. Bajram Fetai får frit løb i AGF's højre forsvarsside. Indlæg til Rawez Lawan, som får sit skud blokeret af AGF forsvaret.
79. Graulund får tilfældig chance i feltet, men sparker forbi fra en spids vinkel.
80. White header i mål efter indlæg fra Feilhaber. Fejlagtigt dømt for offside.
81. AGF forsvaret er statister i flot FCN kobination. Nicki Bille sætter sikkert indersiden på et indlæg fra Pierre Bengtsson. 2-0 til FCN.

Publiceret 26 October 2009 19:56