Hørsholm 79ers Anne Thorius glædede sig over den flotte sejr mod de forsvarende mestre, men hun mener, at Hørsholm stadig kan blive stærkere og det bliver spændende at følge holdet allerede på lørdag mod Horsens. Foto: Claus Beyer

Hørsholm 79ers Anne Thorius glædede sig over den flotte sejr mod de forsvarende mestre, men hun mener, at Hørsholm stadig kan blive stærkere og det bliver spændende at følge holdet allerede på lørdag mod Horsens. Foto: Claus Beyer

Hørsholm 79ers viste storspil

Hørsholm basketballdamer vandt overbevisende over de forsvarende mestre fra Amager med hele 75-53

Af
Af Claus Beyer

Der var vigtige point på spil i Fire Arena i Hørsholm Hallen, da Hørsholm 79ers damer tog i mod Amager. Begge hold kæmper om pladserne blandt Dameligaens top 4 i grundspillet, og med en overbevisende indsats vandt Hørsholm med hele 22 point. En imponerende forsvarsindsats mod ligaens mest scorende mandskab sikrede vejen til sejren, samtidig med at Hørsholm er ved at have fået spillet de store spillere, amerikanske Heather Stec og Malene Lindholm, ind i angrebet.

"Det var en fantastisk kamp, hvor vi for første gang i denne sæson har ramt så høj intensitet i alle 40 minutter", sagde træner Johan Enbom efter kampen.

Også Hørsholms rutinerede Anne Thorius glædede sig over holdets indsats:
"Vi spiller godt i dag, og der er en rigtig god stemning på holdet. Der blev kæmpet flot i hele kampen, og vi er ved at finde formen. Men vi kan blive endnu stærkere både i forsvaret og i angrebet. Der er stadig perioder i forsvaret, hvor det hænger lidt, og i angrebet skal vi blive endnu bedre til at spille op til hinanden, blandt andet til både Heather og Malene, som begge laver meget på egen hånd. Men det ser rigtig godt", sagde Anne Thorius.

Det var gæsterne der lagde bedst ud, men efter en hurtig timeout fik Hørsholm sat tingene på plads, og hjemmeholdet sikrede sig en periodesejr på 18-15.
I anden periode satte hjemmeholdet til gengæld kursen mod sejren. Hørsholm bragte sig foran med 15 point, men det lykkedes dog gæsterne at reducere hjemmeholdets føring med et run på 0-5, og stillingen ved pausen var 37-27.
I tredje og fjerde periode fortsatte Hørsholm i overbevisende stil, og sejren på 75-53 var ikke et point for stort.
Nu venter der en ny vigtig kamp hjemme på lørdag, hvor Horsens kommer på besøg, og træner Johan Enbom glæder sig.
"Nu skal vi holde fast i den høje intensitet, og så håber jeg, at holdet begynder at spille på samme måde som vi træner. Kampen mod Horsens er utrolig vigtig i kampen om at sikre os den vigtige top 4 placering, og jeg håber, at vi her vil tage det næste skridt mod vores mål", slutter Johan Enbom.

Publiceret 24 January 2010 11:00