Michael Parkhust fra FC Nordsjælland er tilbage på træningsbanen efter en skulderskade.

Michael Parkhust fra FC Nordsjælland er tilbage på træningsbanen efter en skulderskade.

Bjelland og Parkhurst træner igen i FCN

FC Nordsjælland har de to midterforsvarer Andreas Bjelland og Michael Parkhurst tilbage på træningsbanerne - dog på skåneprogram

Af
Jens Berg Thomsen

FC Nordsjælland har de seneste par uger været hårdt ramt af skader i midterforsvaret. Både Andreas Bjelland og Michael Parkhurst har siddet ude, og anfører Nicolai Stokholm måtte tage turen fra midtbanen og ned på en af stopperpladserne i den seneste kamp mod AaB. Men nu lysner det. De to skadede spillere er tilbage på træningsanlæget i Farum. "Jeg spiller ikke med i kontakttræningen endnu men i alt det andet. Og allerede sidst på ugen håber og tror jeg på, at jeg igen kan træne fuldt ud med holdet," siger Michael Parkhurst til FC Nordsjællands hjemmeside. Den amerikanske forsvarsspiller fik rykket skulderen af led i mod FC Midtjylland tilbage i august.

Vrid i knæet

FC Nordsjælland har også måttet undvære U21landsholdsspilleren Andreas Bjelland, der har siddet ude med en knæskade. Han er også tilbage på græs, men er ligesom Michael Parkhurst også på skånekost. "Jeg kan desværre stadig mærke, at det niver lidt i ledbåndene i nogle situationer med bold. Derfor deltager jeg heller ikke i spiltræningen. Rent fysisk føler jeg mig klar, men når knæet stadig smerter i visse situationer, må jeg have tålmodighed, selv om det er svært. Det er vildt frustrerende, for jeg havde ikke regnet med, at skaden varede så længe. Nu er jeg med ude på banerne i kortere perioder af gangen, og så håber jeg naturligvis, at det snart vil gå hurtigere fremad, for jeg vil gerne meget snart til at spille kampe igen," siger Andreas Bjelland.

null

Publiceret 08 September 2010 15:08