I semifinalen møder Caroline Wozniacki verdens nummer otte, Vera Zvonareva.

I semifinalen møder Caroline Wozniacki verdens nummer otte, Vera Zvonareva.

Wozniacki:

Som at spille i en orkan

Danskeren klar til semifinalen i US Open efter stormfyldt affære

Caroline Wozniacki er i semifinalen ved US Open efter en sejr over Dominika Cibulkova fra Slovakiet på 6-2, 7-5. Natten til lørdag møder hun Vera Zvonareva, der er verdens nummer otte.
Nattens kvartfinale blev spillet under særdeles svære betingelser på Arthur Ashe Stadium, hvor det blæste kraftigt, skriver DR Nyheder.
"Det føltes som om, jeg stod i en orkan, sagde Woznaicki efter kampen.
Vinden betød, at det tog nogle partier, før de to spillere fandt ind i kampen. Wozniacki så dog ud til at være den af de to, der var mindst plaget af vinden, mens Cibulkova brokkede sig højlydt over de fejlskud, som blæsten medførte.
Den 20-årige dansker indledte med at bryde slovakken, der dog hurtigt brød tilbage. Men så brød den 20-årige dansker igen og bragte sig hurtigt foran 5-1 og servede så partiet hjem med 6-2.
2. sæt blev anderledes tæt. Cibulkova havde ikke mistet troen på det og pressede sin danske modstander. Men Wozniacki viste stor mental styrke. Efter de to havde fulgtes pænt ad, brød Wozniacki Cibulkova og bragte sig foran 6-5, og så servede hun kampen hjem.
Den anden semifinale kommer til at stå mellem Venus Williams og den forsvarende mester, Kim Clijsters, som i sidste års finale netop besejrede Wozniacki.

Publiceret 09 September 2010 09:50