Kasper Wittrock scorer her kampens første mål mod Svebølle. FC Øresund vandt fortjent 3-0, og ligger nu på andenpladsen i Danmarksserien. Foto: Claus Beyer

Kasper Wittrock scorer her kampens første mål mod Svebølle. FC Øresund vandt fortjent 3-0, og ligger nu på andenpladsen i Danmarksserien. Foto: Claus Beyer

FC Øresunds angrebsmaskine fortsætter

Svebølle har Danmarksserien bedste forsvar, men hvad gør det når FC Øresund har det bedste angreb, hvilket sikrede Øresundsholdet en fortjent sejr på 3-0 på udebane

Af
Af Claus Beyer

FC Øresund har i sæsonens første fem kampe i Danmarksserien bevist, at holdet har de kvaliteter der skal til for at spille i rækken. Søndagens udekamp skulle så vise om holdet også har de kvaliteter der skal til for at kæmpe med blandt de bedste hold i Danmarksserien. Svebølle var i sidste sæson blot tre scoringer fra at sikre sig en plads i 2. division, og hjemmeholdet har ligeledes rækkens bedste forsvar, hvor der indtil søndagens kamp kun var gået fem mål ind på holdet

FC Øresunds spillere lod sig dog ikke imponerer, og med en perfekt optakt gennem hele ugen, så fortsatte FC Øresund med at spille flot offensivt fodbold og med sejren på 3-0, hvilken sagtens kunne være blevet et par mål større, så kom Øresundsholdet tilbage på en topplacering, og er nu det mest scorende mandskab i Danmarksserien.

"Det var hele vejen igennem en professionel indsats vi leverede i dag," sagde et stolt trænerteam hos Øresund efter kampen, og Thomas Thomsen fortsatte:

"Træningen hele ugen op til kampen har været meget intenst og meget fokuseret på denne opgave, og på vej til Svebølle i bussen fornemmede man en 100 procent koncentreret spillertrup. Vi brugt hovedet i kampen, og alle spillere gav alt havde de havde. Det var en flot og vigtig sejr, og det var en sejr som også viser, at vi har et hold der har de rigtige kvaliteter, både fodboldmæssigt og mentalt."

FC Øresund havde hjemmeholdet i et jerngreb i de første 35 minutter. Det blev til store oplagte chancer, hvor FC Øresund burde havde bragt sig foran med tre mål, men det blev kun til et enkelt. Det var Kasper Wittrock der endnu engang bankede bolden i kassen, og det skete efter 29. minutters spil.

Første halvlegs sidste 10 minutter blev dog helt anderledes. Her var det Svebølle der fik presset FC Øresund helt i bund, men en storspillende Ronnie Raun i Øresunds mål hev flere storredninger ud af ærmet.

I anden halvleg genvandt FC Øresund kontrollen over kampen, og med yderligere et mål af Kapser Wittrock i det 64. minut, og et mål af Lasse Madsen i det 78. minut til 0-3, så vandt FC Øresund fortjent kampen.

I næste weekend venter der et nyt og spændende udebaneopgør. Her skal FC Øresund møde Fremad Amager, og denne kamp spilles søndag klokken 13.00 i Sundby Idrætspark.

Publiceret 19 September 2010 17:28