Hørsholm 79ers Anne Deleuran blev Hørsholms bedste med 10 point.
Arkivfoto: Claus Beyer

Hørsholm 79ers Anne Deleuran blev Hørsholms bedste med 10 point. Arkivfoto: Claus Beyer

79ers damer tabte i Horsens

Efter en god første periode gik Hørsholm 79ers damer i stå og tabte de sidste tre perioder

Af
Af Claus Beyer

Der er i denne sæson spænding om udfaldet i næsten hver eneste kamp i dameligaen. Kun et enkelt hold virker en anelse stærkere end de øvrige, og det er i denne sæson SISU, som har overtaget denne plads efter Hørsholm 79ers. Så da Hørsholms damer søndag eftermiddag tog til Horsens var det en helt åben kamp der ventede.

Hørsholm 79ers tog dog teten i de første 10 minutter, og perioden blev vundet med 16-12. Men hjemmeholdet lod sig ikke skræmme, og før pausen var det igen helt lige, da hjemmeholdet vandt anden periode med 11-7, hvilket gav en pausestilling på 23-23.

Horsens havde godt fat i forsvaret, og Hørsholm havde svært ved at komme til ordentlige afslutninger. Dette resulterede i at Horsens tog tredje periode med 13-12, og sidste periode med hele 10-6.

Dermed tabte Hørsholm 79ers med fem point, da kampen endte 46-41.

Hørsholm 79ers næste kamp spilles lørdag den 6. november, hvor damerne skal møde Falcon på udebane klokken 15.00.

Dameligaen
Horsens – Hørsholm 79ers 46-41

(12-16, 11-7, 13-12, 10-6)
Horsens: Jessica L. Smith 14, Chamalne Furgeson 7, Julle Ravn 6, Kaja Laursen 6, Rebecca Houmøller 5, Isabella Duffill 4, Emma Dorph 2, Astrid Gadeberg 2.
Hørsholm 79ers: Anne Deleuran 10, Therese Deemand 8, Katrine Hounsgaard 7, Mathilde Gilling 6, Gritt Ryder 4, Line Piechnik 2, Carloine Friis 2, Nynne N. Larsen 2.

Publiceret 24 October 2010 22:00