Kim Aabech er blevet et interessant navn i udlandet. Foto: Anders Kjærbye

Kim Aabech er blevet et interessant navn i udlandet. Foto: Anders Kjærbye

Tyskere spejder efter Aabech

Lyngbys store efterårsprofil Kim Aabechs er blevet interessant for flere udenlandske klubber

Af
Af Theis Otzen

Lyngby Boldklubs største profil kan være på vej væk fra klubben. Kim Aabech har i de første 17 superligakampe gjort god reklame for sig selv, og det er bestemt ikke gået de udenlandske klubbers hoved forbi. Selv glæder Aabech sig over sit gode efterår.
"Jeg har spillet et godt efterår for Lyngby. Jeg ved ikke, om jeg er mit livs form, men jeg er i hvert fald inde i en rigtig god stime. Den har strakt sig over længere tid nu, og det er dejligt (...) Min spillemæssige form passer fint med, at jeg gerne vil prøve nogle andre ting. Jeg har stadig ambitioner om at prøve noget større. Jeg føler, jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg skal spille på banen, og jeg synes, jeg har modnet mig en del og tager mere ansvar," siger Kim Aabech til bold.dk.

Flere tyske klubber har fulgt Lyngby-spilleren, og et skifte i vinterpausen er ikke utænkeligt.
"Det er den retning, det peger imod. Jeg har snakket med min agent, og der skulle være en del fra Tyskland. Det ville egentlig passe mig fint med en masse fans og kanonstadions. Førsteprioriteten er udlandet.
Jeg er ved at nå en alder, hvor jeg ikke kan tage to eller tre år i en storklub i Danmark og så smutte af sted. Det skulle helst hedde udlandet, men kommer der et rigtig godt tilbud fra en af de store danske klubber, så må jeg kigge på det," siger Kim Aabech til bold.dk.
Han har kontrakt med Lyngby Boldklub indtil sommeren 2012.

Publiceret 24 November 2010 14:00