Udsigt til bedring hos June Fladborg

Efter den fjerde operation er det lykkedes at få lukket såret på Junes hæl, nu skal foden holdes helt i ro så såret også kan vokse sammen

Af
Af Claus Beyer

Tirsdag morgen blev vandskiløberen June Fladborg allerede vækket klokken 05.00 på hospitalet i USA, en morgenfrisk Dr. Cole ønskede at kigge på resultatet at Junes sidste operation.
(June Fladborg knuste sit hælben i oktober 2010, og har siden været indlagt på grund af dødt væv på hælen, og har nu gennemgået fire operationer).

Ny gips

"Lægen var meget tilfreds med det han så, så vi håber det kan betyde et hurtigt exit fra hospitalet," oplyser Junes kæreste Thomas Asher.

Tirsdag aften var der så ny stuegang, og her havde lægen så besluttet sig til, at Junes ben atter skulle lægges i gips.

"Grunden til at Dr. Cole vil have mit ben lagt i en helstøbt gips igen er, at han er bange for en ny infektion i såret, og så er det vigtigt, at min fod ligger helt stille. De mindste bevægelser i min fod vil kunne rive syningerne op. At såret på hælen nu er syet helt sammen er nemlig ikke ensbetydende med, at såret også vil vokse samme, men det ved vi i løbet af et par dage," siger June Fladborg fra sygesenge.

null

Publiceret 12 January 2011 11:00