Hvem husker ikke de fantastiske billeder efter sidste sæsons pokalfinale, som FCN vandt efter forlænget spilletid. Nu venter der endnu en finale efter den samlede semifinalesejr over Randers FC.

Hvem husker ikke de fantastiske billeder efter sidste sæsons pokalfinale, som FCN vandt efter forlænget spilletid. Nu venter der endnu en finale efter den samlede semifinalesejr over Randers FC.

FCN i pokalfinalen - igen

Efter hård fight i den anden semifinalekamp mod Randers FC, står FCN nu endnu engang i en pokalfinale.

Af
Af Jesper Saxov

Efter en nervepirrende kamp i Randers imod et desperat kæmpende hjemmehold, sikrede FCN sig den anden pokalfinale i træk, da det blev til en samlet 1-0 sejr over de to semifinalekampe. At det var FCN, der spillede sig i finalen, var helt fortjent, da holdet over de to kampe var klart bedst.

Den første kamp i Farum sluttede 1-0 til FCN, så det var Randers, der var tvunget til at søge den livgivende scoring, som holdet skulle have for mindst at fremtvinge forlænget spilletid. Det var dog ikke til at se, da FCN hele tiden gav Randers kamp til stregen. Der var hård fight over hele linjen, hvor Randersspillerne ikke fik så meget som en tomme uden de måtte kæmpe for den.

Der var ikke mange chancer i kampen, men FCN havde dog mulighederne til at lukke og slukke, men både Tobias Mikkelsen og Bryan Oviedo havde ikke kvalitet nok i deres afslutninger.

Jesper Hansen redningsmand

Mod kampens slutning blev Randers mere og mere desperate i forsøget på at udligne FCN's føring fra den første kamp. Jores Okore spillede en stor kamp i forsvaret, hvor han gang på gang fik afvist modstanderne med sine gode indgreb, og i det hele taget stod forsvaret meget solidt og matchede Randers til fulde i luftrummet.

Randers fik dog den store mulighed, som de havde kæmpet så hårdt for, da Jonas Kamper pludseligt var helt alene med Jesper Hansen. Han forsøgte med en hård afslutning mellem benene på Jesper Hansen, men FCN-keeperen fik med en fremragende redning vippet bolden op på den ene opstander, og dermed var det slut for Randers i en rigtig pokalkamp, hvor der blev fightet mere end der blev spillet bold.

"Jeg er sindsyg glad"

Der var glæde i FCN-lejren efter holdet havde kvalificeret sig til finalen. Cheftræner Morten Wieghorst havde svært ved at skjule sin glæde.
- Jeg er sindsyg glad på klubbens, drengenes og trænerstabens vegne over, at vi for andet år i træk spiller os i pokalfinalen. Samlet set synes jeg det er fuldt fortjent, at det er os, der går i finalen, da vi specielt i den første kamp spiller rigtigt godt den første time.
Vi laver mange fejl i dag, men for en gang skyld vil jeg se stort på det, da vi er gået videre og det er bare kæmpe stort.

For FCN var det den trettende kamp som ubesejret i pokalturneringen, og keeper Jesper Hansen glæder sig helt vildt til den kommende finale d. 22 maj.
- Det her er helt vildt. Vi har spillet os i finalen for andet år i træk, og det bliver kæmpe stort at skulle spille finalen i Parken igen. Jeg havde egentligt forventet en større reaktion fra spillerne, da kampen bliver fløjtet af, da det for mange af spillerne er højdepunktet i karrieren.
Det var helt vildt til sidst at kunne redde bolden, da Randers fik chancen, men jeg synes det er vores plads i finalen, da vi spiller bedst over de to kampe.

Finalen bliver spillet søndag den 22. maj, hvor Parken for andet år i træk vil blive omdannet til Farum Park med masser af feststemte tilskuere fra hele Nordsjælland.

null

Publiceret 04 May 2011 19:44