Den karismatiske norske rekordholder og fotomodel Cathrine Larsåsen kan opleves live ved FIF Hillerøds 100 års jubilæumsstævne på onsdag på Hillerød Stadion.

Den karismatiske norske rekordholder og fotomodel Cathrine Larsåsen kan opleves live ved FIF Hillerøds 100 års jubilæumsstævne på onsdag på Hillerød Stadion.

Fotomodel springer højt i Hillerød

Ved FIF Hillerøds 100 års jubilæumsstævne den 25. maj, dyster Nordens bedste kvindelige stangspringere om at blive stævnets ukronede dronning

Af
Af John Jessen Hansen

Der bliver ikke bare sprunget langt, når nogle af verdens bedste længdespringere mødes til top-dyst mod Danmarks største atletiknavn Morten Jensen på Hillerød Stadion 25. maj. Nu bliver der også sprunget højt.
Det er lykkedes FIF Hillerød at samle et så stærkt hold af nordiske deltagere i kvindernes stangspring, at denne konkurrence til arrangørernes egen overraskelse har udviklet sig til en dyst om at blive Nordens ukronede stangspringsdronning.
?For at sige det lige ud: Vi er pave stolte. Vi har fået fat i Nordens allerbedste springere, så jeg tør godt garantere international topklasse. Og hvis vi er heldige måske også en ny nordisk eller dansk rekord,? siger leder af stævnet, Ole Stilling.

Norsk fotomodel

Det stærke felt anføres af den relativt nyslåede nordiske rekordholder Malin Dahlstrøm fra Sverige (4.50 meter), som skal dyste mod den danske indendørs rekordholder Caroline Bonde Holm, der med et spring på 4.40 tidligere på året kvalificerede sig til VM i Sydkorea til sommer og den karismatiske norske rekordholder og fotomodel Cathrine Larsåsen, der ved de seneste Europamesterskaber i atletik nåede finalen med det norske rekordspring på 4,35 meter.
En spændende outsider i denne nordiske dyst er islandske Hulda Thorsteinsdottir, der kan presse de øvrige til det yderste.

Publiceret 21 May 2011 07:00