Frederik Munck Bigom på vej ned ad pisten.

Frederik Munck Bigom på vej ned ad pisten.

Skiløber på vej til ungdoms-OL

Det lykkes på fornem vis for Frederik Munck Bigom, der til dagligt går på Borupgaard Amtsgymnasium og bor i Hareskovby, at kvalificere sig til ungdoms-OL, som afholdes i Innsbruck fra d. 13 til d. 22 januar 2012.
Frederik klarede udtagelseskriterierne fra Danmarks Olympiske Komite i fin stil, ved at placere sig som den bedste Danske alpin skiløber, i årgangene 1995-96, på FIS verdensranglisten. Udtagelse og udtagelsesløbende har ellers været en udfordring for alle atleter grundet mangel på sne i både Alperne og nord på i Norge og Sverige. Konsekvensen har været, at kun få konkurrencer har kunne afvikles, hvilket har sat alle under et hårdt pres for at præstere sit bedste indenfor en meget kort tidsramme frem til cut-off datoen d. 12. december.
Det er anden gang det lykkes for Frederik at kvalificere sig til et ungdoms OL, og han skal denne gang se om han kan forbedre sin flotte 36' plads i storslalom fra Liberec i Tjekkiet. Efter de sidste par år at have domineret og vundet stort set alt blandt de danske junior alpin løbere, har Frederik også effektivt meldt sig ind hos seniorene. Til DM i alpint 2011, løb Frederik med 3 bronze og 1 sølv samtidig med, at han suverænt vandt sin egen aldersklasse i samtlige discipliner.
Frederik har via sin Team Danmark godkendelse og velvilje fra Borupgaard Amtsgymnasium mulighed for at bruge 10-12 uger på sin sport hver sæson i Norge og i Alperne.
Danmark sender en lille trup på fem atleter indenfor alpin ski, langrend og skøjteløb til Innsbruck. 2012 bliver første gang at der afholdes ungdoms vinter OL i et nyt udvidet format med deltagelse af 67 nationer. Ungdoms sommer OL blev for første gang afholdt i 2010 i Singapore.
/BV

null

Publiceret 21 December 2011 00:30