Vestsjællands nederlag iscenesat med regnvejr og Eggert Gunthor Jonssons opgivende attitude sammen med de jublende Esbjerg-spillere, da EfB søndag hjemme på Blue Water Arena tog imod FC Vestsjælland i Superligaens store nedrykningsslag.

Vestsjællands nederlag iscenesat med regnvejr og Eggert Gunthor Jonssons opgivende attitude sammen med de jublende Esbjerg-spillere, da EfB søndag hjemme på Blue Water Arena tog imod FC Vestsjælland i Superligaens store nedrykningsslag.

SE BILLEDERNE:

EfB sikrede endnu en sæson i Superligaen

Det blev præcis den gyser, vi havde frygtet, men da kampen blev fløjtet af, havde EfB sikret sig endnu en sæson i Superligaen.

Af
Rune Weitling

"Det betyder fandme meget for mig. Men det betyder satanedeme også meget for klubben. Og så er det super, super vigtigt for både by og region."
Jo, det var en lettet cheftræner Niels Frederiksen, der gjorde status efter dagens kamp og overlevelsen i Superligaen.
Lettelse var der også hos størstedelen af de 10.702 tilskuere søndag aften, da EfB efter en sand bundgyser havde klaret skærene med en 2-1 sejr, der blev sikret i kampens overtid.
Forud var blandt andet gået en rystende nervøs første halvleg fra hjemmeholdets side, hvor den forventede vildskab var en eklatant mangelvare. Niels Frederiksen må dog have udtrykt sig klart i pausen, for det var en forvandlet hjemmehold, der kom på banen til anden halvleg.
En hurtig udligning fra EfB's bedste mand, Mick van Buren, skabte glæde og håb på tilskuerrækkerne, mens det gav ro og overskud blandt spillerne.
I slutfasen pressede FC Vestsjælland naturligt nok på for at få den livsvigtige sejr. Det endte dog som bekendt med endnu et mål af Mick van Buren, som dermed sendte FC Vestsjælland ned i 1. Division, mens EfB reddede sig endnu en sæson i 'suppen'.
Nu mangler den sidste kamp, ude mod Brøndby i den kommende weekend, og herefter bør det være tid for analyse, selvransagelse og refleksion hele vejen rundt i EfB.
Men i aften skal ledelse, trænerteam, spillere samt by og opland glæde sig over, at der også næste år spilles Superligabold på Blue Water Arena.
I billedgalleriet her på siden, kan du gense den dramatiske kamp i billeder. 

null

Publiceret 31 May 2015 20:00