Der blev jublet, da sejren og oprykningen var i hus. Foto: Joan Barløse

Der blev jublet, da sejren og oprykningen var i hus. Foto: Joan Barløse

Sejr:

FHK er tilbage i 1. division

Af
Peter Friis Autzen

Fredericias håndboldherrer i FHK sikrede sig  søndag aften oprykning. Det skete med en klokkeklar 32-22 sejr på hjemmebane mod Skanderborg Håndbold 2.
FHK satte sig fra starten på kampen - blandt andet ved at forhindre Skanderborg i at score i de første ni minutter. Senere løb FHK ind i nogle udvisninger, og Skanderborg reducerede føringen til seks mål. Men intet kunne ændre på, at sejren var klar. Og de over tusind tilskuere jublede sammen med spillerne.
Med sejren er FHK sikker på oprykning og kan dermed forholde sig forholdsvis afslappet til de sidste kampe.

Klub-formand: Forude venter hårdt arbejde

Klubformand Bent Jensen var til stede under kampen. Og han råbte og jublede lige så meget som alle andre over resultatet.
Men oprykningen er også signal om et forestående, hårdt arbejde, fortæller han.
"Lige nu jubler vi. Men skal også i gang med at gøre vores organisation parat til at spille i 1. division. Vi havde jo faktisk planlagt først at rykker op i 2018," siger han til Lokalavisen.
Se også: Sådan så det ud, da FHK rykkede op til 2. division
Det er fire år og en konkurs siden, at FHK sidst var i 1. division. Siden har klubben fulgt sin plan om oprykning gennem klasserne. Og nu er den så nået til 1.division hurtigere end beregnet.
"Det er bestemt ikke dårligt - men vi er ikke helt klar. Du kan sammenligne det med at planlægge en graviditet til næste år - og så kommer den allerede nu: Selvfølgelig er man glad, men der er en del ting, man lige skal have på plads i en fart," siger han.
At spille i 1. division stiller krav til klubbens organisation.
"For eksempel skal vi være klar til at håndtere flere publikummer. Gerne lige så mange som i går til hver kamp. Der er også krav om et antal officials, der skal være til stede i hallen et bestemt antal timer inden kamp. Den slags er der en del af, som vi skal være klar til i næste sæson," siger Bent Jensen.

Foto: Joan Barløse

Foto: Joan Barløse

null

Publiceret 14 March 2016 10:30