Foto:

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Brøndby IF er blevet testet for Covid-19

Brøndby IF har torsdag fået svar på testresultaterne

Alle klubber skal testes for Covid-19, inden Superligaen genstartes næste uge, og torsdag fik Brøndby IF resultaterne fra de tests, som spillertruppen og trænerstaben har fået foretaget. Klubben kan på sin hjemmeside bringe den positive nyhed, at ingen er blevet testet positiv.

"Som en del af protokollen for, at vi nu kan genoptage 3F Superligaen og spille kampe igen, blev vores spillertrup og trænerstab testet for COVID-19 i går. I dag har vi fået svarene, og som forventet er ingen smittet, men det er vigtigt, at vi fortsat opretholder protokollerne i vores dagligdag," siger fodbolddirektør i Brøndby IF, Carsten V. Jensen til Brondby.com og fortsætter:

"Fodboldspillere er professionelle idrætsudøvere og var i forvejen vant til en meget struktureret og disciplineret hverdag, så vi har oplevet, at spillerne har været rigtig gode til at tage de nye retningslinjer til sig, så det nu er en mere eller mindre naturlig del af hverdagen."

Superligaen genstartes torsdag 28. maj med lokalopgøret mellem AGF og Randers FC i Aarhus. Brøndby IF's første kamp er 2. juni hjemme mod SønderjyskE

jwh

Publiceret 21 May 2020 14:28