To fik hole in one samme dag

Whisky og solbriller til to dygtige golfspillere i Grenaa Golfklub.

Artiklens øverste billede
Morten Søgaard har leveret sit andet hole in one i Grenaa Golfklub. Pressebillede

Det sker - men ikke så tit - at en golfspiller sender bolden i hul på et enkelt slag på Grenaa Golfklubs bane. Forleden - fredag 14. maj - skete det så for to spillere samme dag - og den ene af dem havde tidligere i karrieren leveret hul in one på banen i Grenaa. På samme dato iøvrigt.

Under en privat runde var Morten Søgaard så heldig og dygtig at få bolden i hul uden at skulle have andre jern op af sin golfbag - på hul 7. Det var fantastisk golfvejr og Morten var i godt selskab med Peter Prang, Troels Brunhøj og Mikkel Bennetzen, der for nylig selv oplevede hole in one - på runden.

Han slog ud med sit 8´er jern fra teestedet 59 og ramte green, hvorefter den gik i hul på 125 meter.

»En sjov detalje er, at nøjagtig for 11 år siden, samme dato, lavede jeg også hole in one med mit 8´er jern, men dengang var det på hul 11,« siger Morten Søgaard, der for år tilbage var en dygtig angriber i Grenaa IF - og kunne slå et indlæg helt på niveau med David Beckham.

Traditionen tro følges præstationen op med whisky og solbriller - og den registreres i klubben og i Dansk Golf Union.

Michael Hornemann kunne drage hjem til Sjælland med solbriller og whisky efter sit hole in one i Grenaa. Pressebillede

Samme fornøjelse får greenfeespiller Michael Hornemann fra Trelleborg Golfklub i Slagelse, der også brillerede på hul 7 på en skøn fridag i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien, hvor han slog han ud fra teestedet og ramte green, hvorefter den gik i hul. Han gik runden med sin gode golfkammerat Erik Jensen.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen