Seriefodbold: Ti mål til Nørager B i to kampe

Med sejre på 6-1 og 4-1 over AH 2012 og VSK Aarhus spiller Nørager B med i toppen af Serie 2

Artiklens øverste billede
Rasmus Bang Rasmussen (th) scorede hattrick og havde andel i to mål mere i Nørager B’s 6-1 sejr over AH 2012. Til venstre anfører Mads ’Pylle’ Pedersen. Arkivfoto: Martin Schultz

Efter en blandet indsats og pointtab forrige lørdag med 2-2 mod Randers Freja var der mere punch i støvlerne, da Nørager B Kristi Himmelfartsdag slog naboerne fra AH 2012 med 6-1 og derefter om lørdagen slog bundproppen VSK på udebane med 4-1.

»Vi er nu halvvejs i turneringen, og kan vi slå AH 2012 i vores andet opgør ude fredag aften er vi godt med. Umiddelbart har vi leveret en fornuftig indsats og jeg er tilfreds med holdet,« siger Nørager B’s cheftræner Jeppe Friis. Han tiltrådte ved årsskiftet og havde fra start fokus på at styrke Nørager B’s defensiv. Den er der kommet styr på, og Lasse Jensen og anfører Mads ’Pylle’ Pedersen arbejder godt sammen om at lukke af i midterforsvaret med en hårdt arbejdende Kasper Sortkjær foran sig på den defensive midtbane.

Og i de seneste to kampe har der også været godt gang i målscoringen, og set over forårets otte kampe er der mange forskellige spillere på holdet, som har budt ind med scoringer. I 6-1 sejren over AH 2012 var de dog især Rasmus Bang Rasmussen, som med tre scoringer og andel i to scoringer satte sit særlige aftryk på kampen.

»I kampen mod AH 2012 kom vi foran efter tre minutter på et selvmål og scorede til 2-0 få minutter senere. AH 2012 fik reduceret, men havde derudover ingen skud på mål og vi kørte sejren stille og roligt hjem,« siger Jeppe Friis, som har ros til hattrick-skytten Rasmus Bang Rasmussen og Kasper Sortkjær på den defensive midtbane.

Allerede lørdag var der afgang til Aarhus og mødet med bundproppen VSK Aarhus, som i sæsonpremieren blev kørt totalt over af Nørager B og tabte med 8-1 på Nørager Stadion.

»Hele første halvleg kørte vi bolden rundt og lod dem løbe sig trætte i vores pasningsspil. Vi manglede bare at score,« fortæller Jeppe Friis.

Jan var god til at spille bolden og tog de rigtige beslutninger. De unge leverede en flot arbejdsindsats og fik vist, hvad der er at bygge på

Nørager træner Jeppe Friis

Det var dog hjemmeholdet VSK Aarhus, som kom foran fem minutter ind i 2. halvleg på et skævt skud på en tilfældig chance. Det var stort set VSK’s eneste skud på mål i kampen, og godt et kvarter ind i 2. halvleg fik Nørager B hul på bylden, da Sigurd Fisker scorede med et hovedstød efter et hjørnespark.

»VSK Aarhus var kørt trætte og det gav os plads til at spille bolden rundt,« siger Jeppe Friis. Kristoffer ’Bubber’ Frandsen bragte Nørager B foran med 2-1 efter lidt småspil i feltet, og Christian Basballe scorede til 3-1 efter at have kombineret sig forbi 3-4 modstandere i sammenspil med Kristoffer ’Bubber’ Frandsen. Mathias Fisker lukkede og slukkede med et lob fra 25 meter henover VSK’s målmand, som var kommet for langt ud af sit mål.

»Det var godt set og sat ind med god teknik af Mathias,« siger Jeppe Friis.

Topbrag 2. Pinsedag

Jeppe Friis havde U19 spillerne Emil Bang Jensen og Jonas Friis med på holdet mod AH 2012. Emil Bang Jensen blev skadet efter en hård tackling og humper nu rundt med en hævet ankel. Også Gökhan Tokay blev skadet i denne kamp og er ude med en lårskade.

Mod VSK Aarhus spillede U19 spillerne Jonas Friis og Jan Ankerstjerne hele kampen, mens Jeppe Pedersen var med på bænken. Jan Ankerstjerne boltrede sig på al den plads et træt VSK Aarhus hold overlod Nørager B.

»Jan var god til at spille bolden og tog de rigtige beslutninger. De unge leverede en flot arbejdsindsats og fik vist, hvad der er at bygge på,« siger Jeppe Friis.

Efter otte kampe fører Skødstrup SF rækken med et point foran Nørager B og Fuglebakken KFUM. De tre hold har slået et hul ned til HOG Hinnerup og Østdjurs 91 på 4. og 5. pladsen.

»Fuglebakken KFUM er klart det bedste hold vi har mødt, men Skødstrup SF har andre kompetencer,« siger Jeppe Friis. Fuglebakken KFUM er et lukket hold, som består af studerende, som kommer fra Thisted.

Nørager B spiller fredag aften mod AH 2012 på Hørning Stadion inden der bliver topbrag mellem Nørager B og Skødstrup SF mandag 2. Pinsedag på Nørager Stadion. Skødstrup SF er det eneste hold, som i denne sæson har besejret Nørager B.

Læs også

Andre læser

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.