Danmark er historisk store EM-favoritter

Når Danmark i aften tager hul på EM-slutrunden i håndbold, er holdet storfavorit og formentlig den største favorit i nyere tid, vurderer Danske Spil.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det taler Danmark om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

En stærk bred trup og coronaspøgelset er med til at gøre Danmark til enorme guldfavoritter til EM i håndbold. Faktisk vurderer Oddset, at Danmark har hele 45 pct’s chance for at vinde turneringen.

»Vi har været favoritter tidligere, men vi har aldrig været så store favoritter. Lige nu giver vi 2.05 på, at Danmark går hele vejen og tager guldet hjem,« siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil, til Ritzau.

Lige nu døjer nogle af Danmarks konkurrenter med corona. I Frankrigs trup har hele otte spillere været nede og ligge. Dermed er corona den helt store ubekendte ved EM. Lige nu er Danmarks Jannick Green også ude på grund af corona, men selv hvis Danmarks trup skulle blive ramt yderligere, så har vi kvaliteten til at stille et stærkt hold.

»Kvaliteten på holdet er bedre end hos konkurrenterne, og vi har en bredere trup. Selv hvis Mikkel Hansen ryger ud, er vi stadig favoritter. Det ville vi ikke have været for år tilbage,« siger Peter Emmike Rasmussen.

Han mener, at Danmark er den største favorit overhovedet i nyere tid ved en stor slutrunde i herrehåndbold.

EM bliver holdt i Ungarn og Slovakiet, og de danske håndboldherrer spiller den første kamp torsdag klokken 20.30 imod Montenegro.

Derudover er Danmark i gruppe med Slovenien og Nordmakedonien.

EM’s største favoritter:

  • Danmark 2,05
  • Frankrig 6,50
  • Sverige 7,50

Kilde: Danske Spil

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen