Seriefodbold: IF Midtdjurs på jagt efter nye målmænd

IF Midtdjurs holder nytårsappel søndag med ny cheftræner og håber et par nye målmand med lyst til nye udfordringer vil gribe chancen og kigge forbi.

Artiklens øverste billede
Claus Buchtrup Svenningsen står i spidsen som ny cheftræner, når IF Midtdjurs søndag kl. 13.00 holder nytårsappel på kunstgræsbanen AC Huse Park i Ryomgård. Arkivfoto

IF Midtdjurs er netop fyldt 50 år og håber på at fodboldafdelingen med seniorhold i Serie 3 og Serie 4 med gode resultater kan være med til at sørge for et festligt jubilæumsår. Forberedelserne starter søndag kl. 13.00 på kunstgræsbanen AC Huse Park på anlægget i Ryomgård, hvor IF Midtdjurs’ fodboldherrer med den nye cheftræner Claus Buchtrup Svenningsen i spidsen starter forårssæsonen op.

»Vi stiller med et Serie 3 hold og et nyoprykket hold i Serie 4 i foråret. Desuden overvejer vi at tilmelde et 8 mands seniorhold,« siger Jens Jonathan Andreassen, som bor i Aarhus og er spillende træner for Serie 4 holdet og får hjælp af Brian Knudsen, Kolind, som assistent.

Vi har haft afgang blandt vores målmænd grundet skader og familieforøgelse og efterlyser derfor nogle nye keepere, som kan være med til at højne vores træningskvalitet og give mere konkurrence omkring målmandsposten på vores to seriehold.

Jens Jonathan Andreassen

»Vi håber på et godt fremmøde og er især interesseret i at få nogle nye målmænd til klubben. Vi har haft afgang blandt vores målmænd grundet skader og familieforøgelse og efterlyser derfor nogle nye keepere, som kan være med til at højne vores træningskvalitet og give mere konkurrence omkring målmandsposten på vores to seriehold. Vi vil også gerne sætte gang i noget særlig keepertræning til vores målmænd,« siger Jens Jonathan Andreasen.

IF Midtdjurs har sin meget stabile målmand Lasse Walther Nielsen med i truppen, men der er brug for tilgang af målmænd for at træningen og konkurrencen om pladserne fungerer.

’Joe’ er assistenttræner

IF Midtdjurs går 2022 i møde med en ny cheftræner, efter at den spillende træner Rasmus Brasch sidste år efter eget ønske fratrådte efter to år på posten. Valget faldt på den erfarne Claus Buchtrup Svenningsen, som efter seks år som cheftræner i Auning IF var klar til nye udfordringer.

Claus Buchtrup Svenningsen er en fagligt stærk trænerkapacitet med en stor erfaring. Før engagementet i Auning IF var Claus Buchtrup Svenningsen mangeårig træner for både kvinder og herrer i VIK i Aarhus. Han trænede VIK’s bedste herrehold i Jyllandsserien og var siden træner for klubbens damer i landets næstbedste række. VIK fusionerede senere med Skovbakken til VSK. Claus Buchtrup Svenningsen bor i Rønde og er lærer på Rønde Skole, hvor han også har ansvaret for drenge skoleholdet.

Claus Buchtrup Svenningsen får rutinerede Jonas ’Joe’ Simonsen, Ryomgård, som spillende assistenttræner. ’Joe’ var også assistent og forsvarsmakker for Rasmus Brasch i sidste sæson, og han er nu klar til en ny tørn for barndomsklubben under Claus Buchtrup Svenningsens ledelse. Også kendte ansigter som angriberen Anel Alagic med et speed af den anden verden, som har spillet i Aabyhøj IF i efteråret, og den offensive midtbanespiller Mikkel Primdal Sonnichsen, færdig som lærer til juni, som var meget skadet i efteråret, forlydes klar til at spille for IF Midtdjurs i foråret.

Talent og rutine

IF Midtdjurs var sidste forår favorit til oprykning til Serie 2, men måtte se Auning IF under Claus Buchtrup Svenningsens ledelse løbe med førstepladsen og dermed direkte oprykning til Serie 2. I efteråret sluttede IF Midtdjurs midt i tabellen i Serie 3.

Holdet har gennem de seneste sæsoner fået integreret en række unge spillere, som giver holdet en god blanding af talent og rutine. Klubben har fine træningsforhold med egen kunstgræsbane på anlægget i Ryomgård.

Et par unge talenter som den hurtige Jonas Høegh Nielsen og Oskar Graversen (begge årgang 2004) er værd at lægge mærke til i år, hvis de kommer godt i gang med træningen.

Der bliver under optakten trænet tirsdag og torsdag kl. 18.30 til 20.00 på kunstgræs, og der er aftalt flere træningskampe inden der er sæsonpremiere i Serie 3 lørdag 26. marts mod TRIF på PR Park i Rønde.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.