Manglen på dommere får fatale konsekvenser for de lokale klubber

Poul Johan Christensen, formand for Djursland Fodbolddommerklub, har en mistanke om, at de lokale fodboldklubber endnu ikke har forstået alvoren, hvis der ikke kommer nye dommere til, som kan tage over, når de ældre fløjter sidste gang.

Artiklens øverste billede
39 aktive fodbolddommere på Djursland anno 2022. Fortsætter udviklingen, vil det være lig med fodboldens død på Djursland - i hvert fald som vi har kendt den til dato. Arkivfoto

- Hvor mange nye dommere til Djursland gav jeres kampagne i februar-marts 2002, Poul Johan Christensen?

»Der kom 4 interesserede til orienteringsmødet i Rønde 2. marts. Ikke nok til at starte et kursus. Vi har efterfølgende fået tilgang af en enkelt ny dommer, som har taget dommerkortet på et online kursus.«

Poul Johan Christensen, formand for Djursland Fodbolddommerklub, er kendt som en yderst positiv mand, der har taget en tørn som dommer på mange lokale fodboldbaner, ligesom han har involveret sig på det organisatoriske plan.

Men han er nået dertil, at det måske ikke længere nytter noget at råbe højt overfor klubberne om manglen på nye fodbolddommere.

Lige nu har Djurslands Dommerklub 43 dommere på medlemslisten. De fire er passive, så 39 dommere, der jævnligt trækker i dommerklunset.

- Hvordan får I dækket de mange kampe ind?

»Vi gik jo for en del år siden – i forbindelse med en større omstrukturering/aftale med DBU/DBU´s lokalunioner - væk fra at have en lokal dommerpåsætter (Afdøde Niels Bak Andersen var den sidste rent lokale dommerpåsætter, red.). Systemet fungerer i dag på den måde, at DBU Jylland alene har ansvaret for påsætning af dommere til stort set alle kampe.«

Djursland ingår i det, der hedder Dommerområde 3 A, og omfatter følgende dommerklubber:

  • Aarhus
  • Randers
  • Djursland

Her er der to dommerpåsættere, som har opgaven med at påsætte dommere til kampene i området.

»Det betyder, at de ’gamle dommerklub grænser’ ikke længere eksisterer. Der påsættes derfor ofte dommere på tværs af de gamle grænser, hvilket betyder, at der ofte kommer dommere fra både Randers og Aarhus til Djursland,« forklarer Poul Johan Christensen.

Når snakken falder på dommermanglen, ynder vi fra dommerklubben at sige: »Vi har i dommerklubben nok dommere til at drive klubben, men spørgsmålet er, om boldklubberne har nok dommere til, at de kan få dømt deres kampe.

Poul Johan Christensen, formand for Djurslands Fodbolddommerklub

Får store konsekvenser

Det nye samarbejde ændrer imidlertid ikke ved, at dommermanglen er meget alarmerende.

Poul Johan Christensen peger på en fremtid, der ikke ligger langt ude i horisonten, hvor konsekvenserne er følgende:

  • at beskeden, når der i fremtiden bestilles en dommer – oftere vil være: »beklager -ingen ledige på hylden.«
  • presset på de nuværende dommere for lige at tage en kamp eller to mere stiger – med risiko for at de ’slides op’. Derudover er der risiko for, at en ’overbebyrdet’ dommer heller ikke vil kunne præsterer på et tilstrækkeligt højt niveau.
  • ofte er det den ældre del af dommerne, der tager en ekstra kamp eller to. En intern statistik fra Djurslands Dommerklub fortæller, at 51 procent af de kampe, som medlemmer af dommerklubben dømte i 2021, blev dømt af dommere, som har en alder på 56 og opad.
  • at klubbernes kørselsudgifter til dommerne forøges, da de oftere hentes uden for lokalområdet.

- Hvordan ser du på fremtiden?

»Der er akut behov for en aktiv indsats for at skaffe flere dommere i lokalområdet på Djursland. Da dommerklubben i 2012 havde 50 års jubilæum var der 82 medlemmer. Det aktuelle tal er som nævnt nu nede på 43 – hvoraf de 39 er aktive.«

Op til klubberne

- Oplever du, at klubberne forstår situationen?

»Jeg tror desværre ikke situationens alvor er gået op for klubberne endnu. Når snakken falder på dommermanglen, ynder vi fra dommerklubben at sige: »Vi har i dommerklubben nok dommere til at drive klubben, men spørgsmålet er, om boldklubberne har nok dommere til, at de kan få dømt deres kampe.«

»De to dommerpåsættere i dommerområde 3 A er ærekære personer, der kontinuerligt yder en kæmpe indsats for at påsætte dommere til de kampe, hvor der ønskes en neutral uddannet dommer. Det lykkes langt henad vejen, men er ofte en kamp mod tiden, og med stort pres på de dommere, vi har i folden, når kabalen skal gå op. Dels med kampændringer fra klubbernes side – og når der opstår afbudssituationer fra dommerne.«

Formanden for Djurslands Dommerklub henstiller atter til, klubberne tager situationen alvorligt – og indser, at de bør hjælpe med at rekruttere nye dommere.

»Hvis blot hver anden boldklub på Djursland blandt deres medlemmer kunne finde et medlem, som var interesseret i at tage en dommeruddannelse, ville det hjælpe rigtig meget. Hvis den anden halvdel af klubberne så gjorde det samme året efter, ville vi være kommet rigtig langt,« lyder det enkele og letforståelige budskab til fodboldklubberne på Djursland.

- Hvordan oplever du nutidens lokalfodbold?

»Kvaliteten i kampene spillemæssigt er nok faldet. Jeg fornemmer også, at den intensitet, der prægede de mange lokalopgør i ’gamle dage’, ikke kan genkendes på samme måde i nutiden.«

Adresseavisen mødes onsdag 18. maj med Poul Johan Christensen og andre nøglepersoner fra dommerstanden for at høre, hvordan de vil få fortalt fodboldklubberne på Djursland, at fortsætter nedturen i antallet af dommere med samme rasende hast som nu, er det lig med et hav af døm-selv-kampe med en lokal opmand, der er måske lige er fundet en time før kampstart og ikke har dommeroutfit, til at dele sol og vind lige.

Hvad siger klubberne?

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.