Pia Kjærsgaard kalder stadion-kebab for »islamistisk knæfald«

Aarhusianske Vatanspor inviterer den tidligere Dansk Folkeparti-formand gratis på stadion til den store pokalkamp mod AGF, »når hun nu er så barnlig«.

Artiklens øverste billede
Tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard giver det røde kort til initiativet med kebabruller på Ceres Park til torsdagens pokalbrag mellem AGF og Vatanspor. Foto: Ole Frederiksen

Det er faldet den profilerede Dansk Folkeparti-politiker Pia Kjærsgaard for brystet, at der på torsdag serveres kebabruller på Ceres Park, når AGF og Vatanspor tørner sammen i pokalkamp.

Den minoritetsetniske klub fra Brabrand har nemlig fået lov til at kreere kebabruller ved A-tribunen på stadion, så tilskuerne her kan få lov at smage den berømte Vatan Kebab.

Men det huer ikke den tidligere DF-formand, som er gået på Facebook for at harcelere over initiativet.

»Igen, igen accepteres der islamiske særkrav,« indleder politikeren sit harmdirrende opslag.

»Nu er det Aarhus Stadion, der tillader, at den tyrkisk-danske parallelsamfunds-fodboldklub Vatanspor fra ghetto-området i Brabrand ved Aarhus selv kan medtage deres egen grillbod, så de kan sælge halal-kebab til deres fans under kampen. For den klassiske stadionpølse er haram (ikke tilladt) for den rettroende muslim. Og stadion kunne ikke garantere, at f.eks den kyllingepølse, de kunne tilbyde, ikke havde været i kontakt med en normal pølse,« lyder det fra Pia Kjærsgaard, som mener, at der går en logisk linje fra, at en stadionpølse for en enkelt kamp må vige pladsen for en kebabrulle, en aarhusiansk hofret, til knæfald for islamisterne.

»Hvornår indledes kampene med en islamisk velsignelse gennem stadionhøjtalerne fra en imam? Og vil de acceptere en kvindelig dommer? Jeg siger det bare: Det er den fremtid, vi ser ind i. Endnu et knæfald overfor Islamisterne og en styrkelse af parallelsamfundene. Naivt - og trist! Trist kamp - i kampen mellem dem og os.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Opslaget fik Vatanspors formand Haci Kara til tasterne sent søndag aften, hvor han forfattede et modsvar, hvor han takker DF’eren for hendes interesse for breddefodbolden.

»Det er altid et dejligt skulderklap, når en topprofileret (eks)formand for engang et af landets største partier taler om religion og ’os og dem’ i en fodboldkamp mellem Aarhus’ flagskib, AGF, og en klub, der spiller i Jyllandsserie. Det sidste forsøg på at holde sig i live ved at gå i så små sko. ikke overraskende at dit parti er gået fra at være kæmpe store til at være en kæmpe joke,« skriver klubben og inviterer Pia Kjærsgaard til kampen, hvor hun kan smage den berømte kebab.

»Billetprisen er 100 kroner for voksne, men du får gratis adgang, når du nu er så barnlig. Og hvis du virkelig vil, kan vi godt sørge for, at en imam tager imod dig ved indgangen,« slutter klubben.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Haci Kara siger til Lokalavisen Aarhus, at invitationen står ved magt, hvis Pia K. tager imod.

»Det kunne være fedt. Hun skal være velkommen,« siger han til og griner, da avisen spørger ham ind til udvekslingen.

»Jeg ved egentlig ikke, om man skal grine eller græde. Det er fodboldkamp mellem en kæmpe klub og en meget, meget lille klub. I stedet for at snakke om, hvor fedt det er med mindre klubber, der klarer sig godt og skal møde en superligaklub, så vil hun tale om knæfald for islam. Det er jo håbløst,« forklarer han, men understreger, at hverken han eller klubben er synderligt stødt over opslaget.

»Vi er ikke krænkede, og det skal ikke lyde som offermentalitet, men det er sgu da slående, at uanset hvor godt man prøver at gøre det, er der altid noget, der ikke er godt nok. Det her er sport og fodbold, som bringer folk sammen uanset race, køn, nationaliteter og religion. Alt andet er pisseligegyldigt, når vi går på banen for at spille fodbold. Men det viser, hvad hun er for en person.«

Haci Kara tager ikke desto mindre udvekslingen med et smil, men han mener, at politikere som Pia Kjærsgaard bør tænke sig om og rydde ud i de kommentarer, hendes opslag afføder.

»Kommentarerne er endnu værre. Det er helt sindssygt, hvad folk skriver derinde om invasion, og at muslimer skal smides ud. Men nu har vi forsøgt os med et kækt svar, som vi håber, at hun selv kan grine lidt af, og så ser vi ellers bare frem til den store kamp på torsdag.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.